Har I en sarkastisk tone i parforholdet, så tjek lige en ekstra gang med hinanden, om I begge synes, at det er sjovt og kærligt ment, anbefaler parterapeut Nils Lind i denne klumme. Ironien og dens ”onde storebror”, sarkasme, har nemlig magt til at undergrave varme, tillid og intimitet i forholdet.
Af: Nils Lind, parterapeut, Kolding
www.nilslind.dk
Det er åbenlyst, at hvis man i et parforhold tit råber ad hinanden og udveksler skældsord og trusler, ja så er det skadeligt for stemningen i hjemmet. Som parterapeut hører jeg ofte klienter fortælle, hvordan de led som børn, når forældrene skændtes.
Der er andre, knap så tydelige, men lige så skadelige måder at miskommunikere på som det åbenlyse skænderi. Bidende bemærkninger i form af ondsindet ironi eller sydende sarkasme kan faktisk såre dybere og skabe mere ravage i selve parforholdets kerne end åbne træfninger på slagmarken.
Det er der flere grunde til, og dem gør jeg mere rede for om lidt.
Men allerførst: Mit budskab er ikke at problematisere al den sjove pingpong og boblende, skæve og måske kulsorte humor, som for begge parter lyser parforholdets hverdag op, styrker samhørigheden og opløser en anspændt situation på ét sekund med spruttende grin og kaskader af latter. Længe leve selvironien og den kærlige, drillende sarkasme, som begge nyder!
Mikro-aggression og skam
Nu til grundene til, at spydig humor kan virke som en langsomt virkende gift for netop samhørighed, tillid og intimitet:
- Sarkasme kan bruges som såkaldt mikro-aggression, dvs. et kamufleret udtryk for vrede, der for modtageren kan virke for tæt på ”bagatelgrænsen” til, at det helt føles okay at tage diskussionen op. For så risikerer man måske endnu en spydig bemærkning i stil med ”Det var jo bare for sjov; har du glemt din humoristiske sans på arbejdet?” Og hvem vil anklages for ikke at kunne tage lidt gas?
- Ondsindet ironi og sarkasme (mikro-aggression) skaber skamfølelse hos modtageren. Det skyldes, at den sarkastiske person jo siger det modsatte af, hvad man faktisk mener. Budskabet er altså pakket ind i tilsyneladende pænt gavepapir. Det betyder, at modtageren ofte ikke når at sætte det samme psykiske forsvarsskjold op, som hvis afsenderen viste tydelig irritation, vrede eller direkte kritik. For sent opdager man, at der var gift på det bolsje, man fik ”tilbudt.” Jo mere udspekuleret sarkasmen er, jo mere gift når man at optage. Så kan det føles umuligt at spytte bolsjet foragteligt ud. Nu har foragten kun én retning at gå: Indad i form af skam og selvbebrejdelse.
Parforholdet skal være en tryg base
Uanset om sarkasmen bliver besvaret med skamfuld trækken sig ind i sig selv eller med modangreb i samme tone, så er der slået en sprække i selve parforholdets kerne. Hvorfor?
Fordi parforholdet må og skal være det tryggeste sted i verden. Hvis man har slået sig sammen med en livspartner, har man brug for at kunne regne med vedkommende i tykt og tyndt. Ikke nødvendigvis en partner, som altid stryger én med hårene, eller som aldrig bliver vred, træls og irriterende. Det er en del af gamet. Men vi har brug for, at midt i alverdens tummel, travlhed, stress og problemer, så er der ét sted, hvor vi kan sænke skuldrene og være os selv på godt og ondt – uden at skulle forstille os eller håndtere skjulte dagsordener. Vores partner er den, der kender vores sårbare steder bedst, og som derfor også har magt til at såre dybest, uanset om det sker i form af sarkasme, spydighed, afvisende kropssprog, foragt-signaler som rullen med øjnene, larmende tavshed i dagevis, offerrolle eller andre indirekte og dermed uklare signaler.
Hængt ud i foran andre
Jeg har arbejdet med talrige par, hvor skadelig sarkasme og ironi har stået på i mange år. De forgiftede ord-pile stikker ekstra dybt, hvis en partner føler sig hængt ud eller ydmyget, mens parret er sammen med andre, fx familie eller venner. Her vil mange afholde sig fra at reagere for ikke at skabe en scene. Men en enkelt bidende bemærkning kan sætte sig fast og gnave i årevis, mens skamfølelsen afholder den sårede part fra at tage det op, så de to kan reparere skaden. Omvendt bliver den sarkastiske part ofte paf over, at noget, han eller hun har sagt for længe siden, stadig huskes krystalklart og nager hos partneren.
Ond cirkel skal brydes
Når mistilliden og vagtsomheden over for hinanden vokser, forsvinder nærhed, varme, kærlig berøring og erotik efterhånden fra forholdet. Det skaber grobund for mere mikro-aggression hos begge parter (eller makro-aggression i form af skænderier og trusler om at slutte forholdet).
Den onde cirkel skal brydes, hvis parret skal undgå at ende i fastlåst forbitrelse eller ”nødudgange,” som kan føre til skilsmisse. Det kan fx være utroskab, alkoholmisbrug, arbejdsnarkomani eller det fænomen, jeg kalder parallelle liv under samme tag, hvor parret kun udveksler de nødvendigste ord. Nogle lader sig helt opsluge af fysisk træning eller en anden fritidsinteresse, som giver succesoplevelser til at fylde det indre tomrum op.
Find gode redskaber til at finde hinanden igen og føre konstruktive parsamtaler som modgift mod sarkasme og anden mikro-aggression på https://nilslind.dk/nyheder-og-artikler/sarkasme.
Hvad er ironi og sarkasme?
Både ironi og sarkasme består i at sige det modsatte af, hvad man mener.
Ironi stammer fra græsk (eironeia) og betyder forstillelse. Ren ironi (som ikke er brugt ondsindet) er ikke rettet mod andre mennesker og skader ikke nogen. Fx kan man på en regnvejrsdag udbryde: ”Sikke et skønt vejr; jeg får sådan en lyst til at tage til stranden!” Man skal dog være opmærksom på, om ens ”publikum” forstår det sjove. Mindre børn og mennesker med fx autisme tager alle udsagn bogstaveligt.
Sarkasme stammer også fra græsk (sarkasmos), som betyder at sønderrive kød. Det siger faktisk alt! Sarkasme har brod og virker ved at udstille, ydmyge og nedgøre ofret. Se eksemplet i billedet på denne side, hvor manden henvendt til andre peger på sin kæreste og siger ”Hvor er jeg heldig at bo sammen med en superekspert i børneopdragelse. Bare ærgerligt, at det ikke kan mærkes på ungerne!” Han oplever sig måske belært eller tromlet af sin partner i hverdagens opdragelse, men trumfer hende med spydig sarkasme i stedet for at åbne en god dialog med hende på tomandshånd.
Indbrudstyven, smugleren
og gloriepudseren
Denne artikel er tredje og sidste i en miniserie om at undgå de mest udbredte faldgruber, som afsporer samtalen i parforholdet:
Du kan læse om flere parforholdsemner og konkrete redskaber på: www.nilslind.dk/nyheder-og-artikler/