Pas på jeres parforhold, mens I stadig elsker hinanden…

Det er ganske enkelt, hvad parterapi handler om.

Og lyt til et godt råd: Vent ikke til sidste øjeblik. Udsæt det ikke, til jeres parforhold er på sammenbruddets rand. For så risikerer I at have slidt så meget på selve parforholdets ”hovedstol”, kærligheden, at parforholdet er så svært at reparere, at den ene eller begge parter giver op undervejs.

Valget af parterapeut er vigtigt. Tag en god beslutning for jeres parforhold.

Sådan foregår parterapi

Nedenfor svarer jeg på nogle af de spørgsmål om parterapi, jeg tit støder på:

Skal man være helt ude i tovene, før man går i parterapi?
Jeg er ikke god til at snakke følelser. Er jeg så ikke på udebane i parterapi?
Hvor mange gange skal man komme i parterapi?
Hvad sker der i den første parterapi-samtale?
Hvad har parterapi at gøre med isbjerge, dansekort og walkie-talkie-kanaler?
Sker der hele tiden fremskridt i parterapien?
Åh nej, skal vi også snakke om barndommen?
Hvad er IMAGO parterapi?
Hvor tit skal man komme i parterapi?
Hvad sker der i parterapi-samtalerne?
Hvad så når parterapien slutter?
Hvad giver vi videre til børnene?


Skal man være helt ude i tovene, før man går i parterapi?

Nej, bestemt ikke – akkurat som man heller ikke skal vente med at bestille tid på værkstedet, indtil bilen knap kan hænge sammen mere. Nogle kommer først, når parforholdet virkelig er i krise. Men flere og flere bruger parterapi, mens de stadig har det overvejende godt. De ønsker at værne om parforholdet og bevare intimiteten, fordi de begynder at savne nærheden i en travl hverdag, hvor tosomheden risikerer at komme nederst i prioritering.

 

Jeg er ikke god til at snakke følelser. Er jeg så ikke på udebane i parterapi?

Absolut ikke. Nogle kommer i parterapi med en forestilling om, at de skal kanøfles af deres følelsesmæssigt velformulerede partner – nu bare med en parterapeut som vidne. Så tror da pokker, at de har modstand mod parterapi!

Heldigvis foregår det helt anderledes. Første grundregel i parterapien er, at den fastlåste situation, I måske sidder i, den har I begge bidraget til. Der er ingen helgener eller skurke i parterapien.

En enkelt sidebemærkning her: Hvis jeres aktuelle krise skyldes utroskab eller et andet voldsomt tillidssvigt, så ligger ansvaret for dén handling ene og alene på den, der har brudt tilliden. Nogle gange viser det sig så, at begge parter har bidraget til grobunden for det, der er sket Men det er en anden snak.

Tilbage til det med at sætte ord på følelser. Selv om du måske aldrig rigtig har lært det, så kommer du hurtigt efter det – hvis du tør. Og om du tør, afhænger helt og aldeles af, om det føles trygt at sige noget sårbart som fx: ”Jeg kan mærke, jeg er bange …” ”Jeg er ked af det …” ”Jeg føler mig helt alene…” Det sårer mig helt vildt, når du …” ”Jeg længes sådan efter …”

Trygheden til at sige sådanne ting er det, som parterapi skal skabe. Og jeg stopper det med det samme, hvis jeg oplever, at den ene, som måske er vant til at sætte ord på følelser, presser den anden på en uhensigtsmæssig måde. Når trygheden kommer ind i under huden, kommer ordene i samtalen som regel. Som hjælp har jeg desuden sammensat nogle ”følelses-ordbøger,” som I kan bruge hjemme.

 

Hvor mange gange skal man komme i parterapi?

Det er jo altid jer, der bestemmer, hvor længe I går hos mig. Men jeg vil gerne give jer min vurdering ved den første samtale. Desuden snakker vi om det undervejs ved, at jeg spørger på den her måde: Hvis parterapien er en køretur på 100 km, hvor langt har vi så kørt nu? Tit er vi alle tre faktisk ret enige om kilometer-antallet.

Nogle få par kan nøjes med 2-3 samtaler: De fleste forløb er på 5-10 samtaler, og nogle er længere endnu. Det afhænger af fire ting:

Hvor dyb jeres parforholdskrise er, og hvor længe den har stået på.

Hvad anledningen er til, at I har søgt parterapi.

Hvor meget motivation og åbenhed I viser i parterapi-samtalerne og ikke mindst i hverdags-arbejdet med de værktøjer m.m., som I får med hjem.

Om én af jer eller begge har brug for at arbejde med individuel terapi. Se mere om dette i afsnittet ”Hvad er IMAGO-terapi”

Hvad sker der i den første parterapi-samtale?

Der er to måder at begynde på

  1. En forsamtale på en halv time (gratis og uforpligtende). Ved forsamtalen hilser vi på hinanden, så I kan mærke, om der er kemi og tillid. Jeg fortæller jer om min tavshedspligt om alt, hvad I siger – uanset om I vælger at gå ind i et forløb eller ej. Så fortæller I om, hvad det er, I gerne vil arbejde med i jeres parforhold. Jeg vil bede jer begge om jeres version, så jeg får så godt et indblik som muligt. Til sidst i samtalen fortæller jeg kort, hvordan jeg vil arbejde med jer ud fra det, I har sagt. Så går I hjem i ro og mag og beslutter jer for, om I vil gå i parterapi hos mig eller ej.
    Det er vigtigt at sige, at der ikke foregår parterapi ved en forsamtale på 30 min. Det ville være uansvarligt, for når jeg ikke kender jer på forhånd, kan jeg hverken nå at gøre noget helt eller halvt færdigt, og jeg ville kunne komme til at gøre mere skade end gavn
  2. De fleste vælger at tage en hel, 1½ times samtale med det samme (med rabat for den halve time). Her begynder vi på samme måde, som ved forsamtalen, men med bedre tid til, at I fortæller om jeres forhold. Derudover går vi i gang med de første redskaber, som I skal bruge i parterapien. I enten første eller anden samtale beder jeg jer om at sætte nogle konkrete mål for, hvad I gerne vil have opnået når parterapien er afsluttet med succes. De mål skriver vi ned og bruger dem som redskab i de kommende samtaler (se kilometer-regnskabet i afsnittet ovenfor ”Hvor mange gange skal vi komme i parterapi?”.
    Desuden får I et værktøj til at finde ud af, hvor det er, kæden kan hoppe af i jeres daglige samliv. Fx i den måde, I snakker sammen på. Det kan faktisk være rigtig nyttigt at kortlægge, for i min erfaring er der ingen af parterne i et parforhold, der ud fra ondskab ønsker at skade eller såre hinanden. Så vi undersøger, hvad der får jer til at gøre og sige det, I ikke vil. Og hvad der forhindrer jer i at gøre og sige det, I gerne vil.

Hvad har parterapi at gøre med isbjerge, dansekort og walkie-talkie-kanaler?

Undervejs får I får redskaber, metoder og modeller med hjem på papir eller tilsendt pr. mail. Det handler om ting, der er direkte til at bruge derhjemme. Så lavpraktisk som muligt. Fordi hverdagen i et parforhold ikke handler om fine psykologiske teorier, men om fire konkrete opgaver:

  • at snakke sammen på en god og retfærdig måde om det, der er svært.
  • at lytte – virkelig lytte. Så der også er én, der hører efter, når du selv taler.
  • at styre uden om bitre skænderier, lange kuldeperioder og andre faldgruber, som gør det let at såre og svært at reparere.
  • at gøre mere af det, der får kærligheden til at vokse.

Så det at gå i parterapi er er enkelt, men derfor kan det godt være svært at udleve i praksis. Fordi det tager tid og tålmodighed at ændre vaner, man måske har opbygget gennem mange år.

I terapien bruger jeg modeller og metoder med navne som ”Isbjerget”, ”Den destruktive dans” osv. Læs mere om dem andre steder på min hjemmeside.

Sker der hele tiden fremskridt i parterapien?

For det meste, ja. Men det er ikke altid, det føles sådan. For det er en uundgåelig del af terapien, at I kommer i kontakt med svære, smertefulde følelser. Så I kan godt opleve en parterapi-samtale, hvor tingene ser sværere ud, end før I kom. Det snakker vi åbent om, for det er vigtigt at skelne mellem:

  • Svært, men nødvendigt arbejde, som bringer smertefulde ting op til overfladen og
  • Reelle tilbageskridt, som fx kan skyldes, at jeg som parterapeut er på forkert kurs, eller at én af jer (eller begge) er ved at opgive projektet og derfor ikke længere arbejder for parterapiens mål.

I begge tilfælde skal vi tage det op få fat i den røde tråd igen.

Åh nej, skal vi også snakke om barndommen …..?

Nej, ikke hvis du/I nægter. Der er ingen som helst tvang i parterapi.

Men når jeg spørger ind til jeres fortid og til opvæksten, så er det fordi det, man har oplevet i opvæksten, kan have stor betydning for den måde, man handler på som voksen i parforhold og tætte venskaber.

Hvis man fx

  • er vokset op i et barndomshjem med få kærlighedserklæringer, mange skænderier, konflikter eller koldfronter mellem de voksne eller
  • Er vokset op i et kærligt hjem, men hvor den ene forælder var meget dominerende, mens den anden mest var underdanig eller konfliktsky … eller hvis man …
  • Er vokset op i et hjem med fraværende forældre, som enten ikke var til stede fysisk, eller som var optaget af indbyrdes konflikter, misbrug eller arbejde …

Så tager det tid at frigøre sig fra:

  • Det negative forbillede, man har fået af, hvordan man plejer og vedligeholder et parforhold.
  • Følelsen af at skulle klare alting se
  • De forsvarsmekanismer, man har bygget op for at klare sig følelsesmæssigt. Fx at skjule sine sårbare længsler og opbygge et skjold af vrede, ligegyldighed eller konfliktskyhed. Eller ved at søge opmærksomhed ved at tilpasse sig eller stille sig på tværs.

Det er bare nogle få af de mønstre, man kan tage med ind i parforholdet som usynlig bagage. Ved at pakke rygsækkene op for hinanden i parterapien, kan I lettere skille jer af med gammel og unødvendig dødvægt, som ikke skal med på jeres videre rejse.

Hvad er IMAGO parterapi?

Jeg er uddannet IMAGO par- og relationsterapeut og bruger viden og redskaber derfra som den del af både parterapi og individuel terapi. Men kun som en del, for jeg trives bedst med at kombinere metoder og viden fra flere af mine efter- og videreuddannelser.

Én ting, som IMAGO virkelig kan, er at gøre det klart, hvorfor vi i parforhold løber ind i konflikter og andre svære ting. Og hvordan man løsner op for den fastlåsthed, som mange par havner i. En fastlåsthed, som ellers kan være svær at forstå. Fx spørger mange sig selv:

  • Hvordan kan jeg igen og igen såre den, jeg elsker allermest?
  • Hvordan kan min partner elske mig, når han / hun skuffer eller sårer mig igen og igen?
  • Hvor blev min forelskelse af? Min partner plejede at give mig sommerfugle i maven – nu bliver jeg bare mavesur. Har jeg valgt den forkerte?
  • Hvorfor skændes vi altid over de samme ting – uden at vi får de ting løst?
  • Jeg følte mig en gang begæret – nu føler jeg mig mest til besvær. Hvorfor?
  • Jeg kan godt høre, at jeg taler dårligt til min partner – men det er den eneste måde at få kontakt på. Hvorfor er det sådan?
  • Jeg er tordnende jaloux, hver gang min partner skal til noget. Hvorfor, når jeg nu inderst inde ved, vi er tro mod hinanden.
  • Vores forhold går op og ned. Nogle gange har vi det vidunderligt, men pludselig går det galt. Passer vi bare sammen?
  • Jeg begærer min partner, men jeg bliver afvist igen og igen. Er vi ved at miste vores sexliv? Er jeg ved at miste min partner?
  • Min partner er utro. Hvad er der galt med mig – og med vores forhold?
  • Jeg troede, jeg havde lært af mine tidligere forhold, men nu sidder jeg i akkurat samme mønster med min nuværende partner. Dur jeg bare ikke til at være i et parforhold?

IMAGO terapi handler om, at den allermest effektive, givende og langtidsholdbare personlige udvikling foretager man som voksen i et parforhold. Fordi man sammen med sin elskede helt sikkert vil blive ”trådt over tæerne” på de mest sårbare steder fra opvæksten og fra tidligere kærlighedsforhold. Faktisk er det en vigtig, ubevidst del af vores valg af partner. På snedig vis vælger vi en partner, som efter forelskelsesfasen vil vise egne skyggesider – og konfrontere os med vores egne sårbare sider.

Når I har fået fat i, hvad det er for sider, og hvordan I gentager gamle mønstre, så har I fat i den lange ende af den røde tråd. For med IMAGO-terapiens redskaber kan I skabe et trygt ”arbejdsrum, hvor disse fem ting er mulig

  1. Søge hjælp og støtte hos hinanden, når noget bliver følelsesmæssigt svært – enten i parforholdet eller på andre områder af livet. At være hinandens vigtigste fortrolige er vildt vigtigt i et parforhold.
  2. Snakke sammen om konflikter og uenigheder på en god og konstruktiv måde. Og – hvis I har haft et sammenstød: Reparere det, når I er kølnet af.
  3. Bede hinanden om at ændre adfærd – på en måde, så den anden ikke føler, at han eller hun skal lave sig om
  4. Finde / genfinde og uddybe erotikkens guldgrube.
  5. Drømme sammen og lægge langtidsplaner for familien og forholdet.

Hvor tit skal man komme i parterapi?

Alle par er forskellige. Så igen er der ikke noget standardsvar. Men i begyndelsen må terapien godt være intens (1-2 ugers mellemrum) – og så går vi typisk over til længere intervaller, for at I får tid til at lade det, vi arbejder med i terapien, slå rødder i hverdagen. Nogle parterapeuter står fast på 1 gang om ugen, men min erfaring er, at en uge kan være for kort tid til at arbejde med de værktøjer derhjemme, som jeg giver jer med hjem. Vi snakker om det undervejs.

Hvad sker der i parterapi-samtalerne?

Vi begynder næsten altid med en værdsættelse – det vil sige, at jeg vil bede jer om at fortælle om noget godt, der er sket siden sidste samtale – og hvad det fik jer til at føle.

Vi snakker om det papir med målsætninger, som I satte jer i første terapisamtale. Har I gjort fremskridt siden sidst. Eller tilbageskridt?

Vi udvælger sammen et emne, som I skal arbejde med i parterapien i dag. Jeg guider jer ind i en tryg og løsningsorienteret dialog om det emne. Ofte vil jeg på en pc-skærm vise jer et redskab eller en model, som er brugbar til det emne, I vil snakke om. I får altid et print med hjem af det, vi arbejder med på skærmen. Det gør det meget nemmere at huske tingene og tage modeller og værktøjer i brug hjemme.

I slutningen af samtalen beder jeg jer hver især om at fortælle hinanden:

  • Mit udbytte af at arbejde sammen med dig i parterapien i dag?
  • Hvad vil jeg selv gøre mere af i den kommende periode for at styrke vores parforhold.

Jeg nedskriver det, I siger, og I får det med hjem på print. Ved næste samtale følger vi op på, hvordan det er gået, og hvad der måske har været svært ved at leve op til.

Hvad så når parterapien slutter?

Ved den sidste parsamtale sker der tre ting:

  1. I fortæller om jere udbytte af terapien ud fra de mål, I satte jer i begyndelsen af parterapi-forløbet (se afsnittet ”Hvordan ved vi, om parterapien virker?”).
  2. Vi skaber sammen og nedskriver en ”beredskabsplan” for jeres parforhold. Hvordan vil I kunne mærke det, hvis gamle, negative mønstre begynder at vende tilbage? Og hvad kan I så gøre helt konkret?
  3. Vi aftaler en opfølgningssamtale efter fx 2, 3 eller 6 måneder og lægger den i kalenderen. Det foregår så på den måde, at I 14 dage før den aftalte opfølgning får en kalender-påmindelse, hvor I bliver bedt om at tage stilling til, om I har brug for opfølgningen nu. Hvis ikke, udsætter vi bare opfølgningen nogle måneder. Dén samtale kan I så også udskyde, hvis I ikke har brug for den. Og så videre. På den måde ligger der altid en opfølgning i kalenderen, og det virker tit motiverende for at holde ved de gode vaner ??

Hvad giver vi videre til børnene?

Det er vigtigt at arbejde bevidst med sit parforhold. For sin egen og partnerens skyld – men også for børnenes skyld, hvis I er en børnefamilie. Et barn mærker og påvirkes ubevidst stemningen mellem far og mor, uanset hvor godt de forsøger at skjule deres konflikter. Og barnet lagrer inden i sig, hvordan de voksne løser – eller ikke løser – disse konflikter. Og al den energi, I som forældre bruger på konflikter og bekymringer om parforholdet, koster på både parforholds- og familiekontoen.

Al tilgængelig viden og erfaring viser, at vi som voksne ubevidst er påvirkede af det, vi har oplever i vores barndomshjem. På godt og ondt. Derfor er det vigtigt at blive bevidst om, hvad vi ubevidst giver videre på både godt og ondt. Så vi kan vælge det positive. Sammen med vores partner. Give vores børn positive forbilleder for, hvordan man i et voksent kærlighedsforhold kan løse konflikter på en moden og konstruktiv måde.

 

 

 


Artikel om utroskab og parterapi (se artklen som pdf)

Utroskab kan lægge et forhold i ruiner, men for nogle lykkes det at opbygge et nyt og mere solidt parforhold med hinanden bagefter.

Af: Nils Lind, Parterapeut, Kolding

 

Jeg hilser på parret ude i venterummet. Den ene står med rødsprængte, forgrædte øjne – den anden med stum skyld og skam malet i ansigtet.

Det var i forgårs, jordskælvet ramte.

Det var mange små advarselstegn igennem lang tid, der fik den ene til at tjekke den andens telefon. At læse hele tråden af beskeder var som at trække pigtråd igennem hjertet.

Ingen af dem har sovet siden. De har råbt, de har grædt, de har skændtes. Men de har også snakket så inderligt, holdt om hinanden og haft den hedeste sex i mange år. Voldsomme op- og nedture skifter hele tiden. Nu er de totalt udmattede – og har fået en akut tid til parterapi.

Hvad er utroskab?

Utroskab er den værste enkeltstående krise, der kan ramme et parforhold. Fordi den rammer ind i kernen af det, som næsten alle inderst inde forventer af et parforhold: At være den eneste ene i partnerens kærlighedsliv, både følelsesmæssigt og seksuelt.

De fleste par har én eller anden aftale om seksuel troskab. Men hvad så med den kontakt til andre mænd eller kvinder, som handler om følelsesmæssig fortrolighed eller bare god kemi, fælles humor osv.?

For nogle opleves sådan en ikke-seksuel kontakt faktisk mere som utroskab, end hvis partneren havde haft et tilfældigt one-night-stand efter en aften i byen. Og i en tid, hvor vi på fx Facebook i løbet af få minutter kan komme i kontakt med gamle flammer, klassekammerater osv., er det nemt som aldrig før at finde fortrolighed, forståelse, fællesskab og fristende beundring. Alt sammen uforpligtende – i modsætning til parforholdets hverdag, som nogle gange kan virke ensformig og trist, fyldt med pligter, bebrejdelser og skuffelser.

Selve parforholdets kerne

Parforholdet kommer i fare, hvis den ene eller begge søger ud for at finde den næring, som først og fremmest hører parforholdet til.

Misforstå mig ikke. Jeg siger ikke, at to mennesker i et parforhold skal være nok for hinanden i alle aspekter. Tværtimod går mange forhold i stå, fordi den ene eller begge har urealistiske forventninger om, at parforholdet skal opfylde alle ens følelsesmæssige behov. Det er vildt vigtigt ikke at sidde lårene af hinanden. At give hinanden frihed til at søge glæde, varme, bekræftelse og fortrolighed hos andre.

Men selve parforholdets kerne skal forblive eksklusiv: ”Bare for os to. Dig og mig – og vi to.”

Hvis I værner om den kerne og sørger for at holde jeres kontakt varm og stabil, er I meget mere modstandsdygtige over for fremmede fristelser. Og hvis sådan en fristelse så skulle opstå, kan I nå at få snakket om det med hinanden, inden det går galt. Selv om sådan en snak selvfølgelig gør ondt, styrker den også tilliden mellem jer.

Utroskab handler om andet end sex

Problemet er, at mange par ikke får snakket konstruktivt og kærligt om de svære ting i parforholdet. Som jeg har skrevet om i tidligere klummer her i Ugeavisen, går uløste konflikter ud over intimiteten, fortroligheden, gavmildheden og sexlivet. Men modsat hvad de fleste tror, er det tit ikke seksuel lyst, der i første omgang driver den utro ind i forbudte favntag med en fremmed.

Når jeg som parterapeut bliver opsøgt af en kriseramt mand eller en kvinde, der er kommet i tvivl om sit parforhold efter at have været utro, lyder det ofte: ”Jeg følte mig pludselig hørt og set som den, jeg er. Følte mig speciel. Beundret. Betydningsfuld. I live – helt i live igen. Dét tændte min sexlyst.”

Her er vi igen inde ved kernen, for følelsen af at være den eneste ene i et parforhold handler først og fremmest om at føle sig hørt og set, speciel, beundret, betydningsfuld, i live … og begæret. Kernekvaliteter i et kærlighedsforhold.

I ethvert parforhold er der selvfølgelig svære perioder, hvor man bare bider tænderne sammen som et team, der holder sammen. Men hvis kernekvaliteterne forsvinder i lange perioder eller dør helt ud, skal parret gøre noget ved det. Ellers er der til sidst kun pligt og pli til at værne om forholdets grænser i en situation, hvor tre faktorer øger presset på parforholdet:

·         Vi lever længere end nogensinde. Hvis et par, der mødes midt i 20’erne, vil leve lykkeligt hele livet, handler det måske om 60-70 års samliv, hvor lysten til at blive sammen skal næres indefra.

·         Fristelserne fra Facebook m.m. gør det nemt at søge uforpligtende kontakt, der kan udvikle sig.

·         Vores præstationskrav mht. børn, job, fitness og fritidsaktiviteter får tit førsteprioritet, og parforholdet formodes at klare sig selv som en selvfølge.

Kærligheden kræver næring for at trives. Gør nu noget ved det sammen. Inden det er for sent.

Boks:

Få mere at vide, bl.a. om: 

·         Den amerikansk/belgiske parterapeut Esther Perels banebrydende forskning om forebyggelse og bearbejdning af utroskab. Se bl.a. TED-video med dansk undertekst.

·         Råd og vejledning til par, der er ramt af utroskab.

·         Syv ting, der forværrer en parforholdskrise.

·         Styrkelse af kernekvaliteterne i forholdet.

·         God konfliktløsning i parforholdet.

nilslind.dk/parterapi/utroskab

Boks:

Syv hjælpsomme ting i en utroskabskrise 

1.       Når man undgår at tage forhastede beslutninger om skilsmisse, børn, bolig, økonomi osv. Det er fristende at handle resolut ud fra de voldsomme sårede følelser her og nu. Men vent med de vigtige beslutninger, til I begge har bedre overblik.

2.       Når den utro partner utvetydigt afbryder en evt. kontakt til den tredje og står ved et løfte om at afvise al kontakt fremover.

3.       Når den utro virkelig kan sætte sig i sin sårede partners sted og udtrykke oprigtig anger. Uden straks at retfærdiggøre sin sårende adfærd!

4.       Når parret efter den helt akutte krise aftaler nogle få, simple spilleregler for, hvordan og hvornår de snakker om det, der har med utroskaben at gøre. Fx ”Vi snakker om det én time om dagen, fra kl. 9 til 10 om aftenen. Så tager vi en timeout til i næste dag. Når vi snakker, lader vi hinanden tale ud – og prøver at lytte.”

5.       Når der bliver plads til andet og mere end vrede udbrud og krydsforhør. Når begge parter kan snakke roligt om hver deres bidrag til grobunden for, at utroskab kunne opstå.

6.       Når begge parter giver plads til – som supplement til deres indbyrdes snakke – at finde fortrolige, fx en ven eller et familiemedlem. Det kan være en stor aflastning og hjælp. Men meld tydeligt ud, at I ikke ønsker gode råd eller moralprædikener fra andre om, hvad I bør gøre!

7.       Hvis parret vælger at blive sammen: At få en grundig snak om, hvordan Parforhold Version 2.0 skal værne om kærligheden.

Det siger par, som kommer i parterapi første gang

Her er nogle af de hyppige begrundelser for at begynde i parterapi:


At snakke sammen om konflikter

”Vi har prøvet at snakke om det selv. Så går det godt i 14 dage, men så er vi tilbage i den gamle skure.”

”Vi elsker hinanden – men vi kan slet ikke snakke sammen, når vi er uenige.”

”Vi skændes ikke, når vi har konflikter. Men vi kan gå i flere dage og behandle hinanden med kulde og ignorere hinanden. Børnene kan mærke den dårlige stemning, selv om vi prøver at skjule det.”

”Vi skændes, så det brager, og nogle gange bliver én af os vred og går sin vej. Vi prøver at undgå at skændes foran børnene. Men de er selvfølgelig påvirkede af det.”

I perioder har vi det fantastisk sammen, men så sker der en lille ting, som skaber kæmpe afstand mellem os. Og så går der lang tid, inden vi finder hinanden igen. Det er enten rigtig dårligt eller rigtig godt.”

”Bare vi kunne snakke sammen, men når den ene presser på for at snakke, trækker den anden følehornene til sig, og jo mere den ene presser på, jo mere tavs bliver den anden og går til sidst sin vej.”

”Den ene føler sig kritiseret og føler sig presset til ”at være en anden.” Den anden føler sig afvist, lukket ude og ikke hørt.”

”Når vi er uenige, kommer vi så langt ud, at den ene eller begge siger frygtelige og nedværdigende ting, som man slet ikke mener.”

 

At fordele opgaverne retfærdigt

”Vi kan slet ikke blive enige om opgaverne i hjemmet, madlavning, rengøring og opgaverne med børnene. Det kan gå godt i 14 dage efter et stort skænderi, men så er vi tilbage ved det gamle, og den ene er rasende, mens den anden lader som ingenting.”

 

At holde sex og intimitet i live

”Sex er en virkelig varm kartoffel. Den ene føler sig konstant afvist, den anden har dårlig samvittighed. Vi undgår begge intime situationer for at undgå at afvise eller blive afvist seksuelt.”

”Jeg er ikke tilfreds med vores sexliv, og det er min partner vist heller ikke. Men vi tør ikke snakke om det, så når vi dyrker sex, bliver det ensformigt eller træls. Og så forsvinder lysten.”

”Vi rører for lidt ved hinanden. Hvor blev vores varme knus og kærlige kys af?”

 

At udvikle sig – sammen

”Vi er på vej til at vokse fra hinanden. Vi kan ikke længere bare snakke helt naturligt. Det er, som om vi lever i to forskellige verdener, og det er sjældent, vi kan have den intimitet og den samhørighed, vi havde før.”

”Vi bliver mere og mere forskellige. Den ene er meget social og udadvendt, den anden vil helst bare være hjemme. Når vi prøver at snakke om det, går vi helt skævt af hinanden.”

”Vi kan få meget mere ud af hinanden, men vi har ramt et glasloft i vores parforhold og udvikler os ikke længere.”

”Vi har altid sværget, at vores forhold aldrig skulle være som vores forældres. Men ind imellem kan vi genkende adfærdstræk hos hinanden, som minder om oplevelser i opvæksten.”

”Til at begynde med var vi fascinerede af vores forskellighed, men nu er det, som om der slet ikke er plads til at have forskellige behov.”

 

At overvinde utroskab

”Utroskab har skabt en kæmpe krise i vores parforhold, selv om vi begge vil hinanden. Lige efter det blev opdaget, var der både voldsomme sammenstød og mere sex og nærhed end i mange år. Men nu sidder vi fast i bitterhed og forsvarsreaktioner.”

”Utroskab har splittet os ad. Den ene af os vil gerne fortsætte sammen, men den anden er ved at forlade forholdet. Vi er ved at bryde sammen af smerte og afmagt …”

”Vi har oplevet utroskab i parforholdet, og vi troede, vi var ovre det. Men det dukker igen og igen op som ”Hvordan kunne du gøre det …?” Og den anden ville gerne svare, men synes, at alt er sagt. Så flytter kulde og hårde ord ind i hjemmet igen. Vi føler os magtesløse begge to.”

”Efter utroskaben havde vi så travlt med at reparere forholdet og klinke skårene, at vi ikke fik snakket om, hvad vi hver især havde bidraget til grobunden for sådan et svigt.”


At lykkes med dine og mine børn

”Vi er en sammenbragt familie, og til at begynde med var det sjovt, nyt og spændende. Men nu slår det gnister, når vi snakker om ”dine og mine børn.”

”Vi er enige om børneopdragelsen. Og det kan børnene mærke. Nogle gange irettesætter vi hinandens adfærd foran børnene.”

”Vi kan godt holde vores uenigheder om børneopdragelsen bag kulisserne, men snakken går hurtigt i lås, fordi den ene oplever den anden som bedrevidende og kritiserende.”

 

At håndtere jalousi

”Jalousi er flyttet ind i vores forhold og fylder mere og mere. Når vi snakker om det, ender det altid i gensidige beskyldninger som: ”Du er paranoid og kontrollerende” og ”Du er ligeglad med mig og mine følelser. Du er altid på jagt efter en, der er bedre end mig.”

”Vi er kommet over en utroskabskrise, men tilliden er ikke vendt tilbage. Den ene er jaloux og mistroisk, den anden føler sig uretfærdigt anklaget og føler sig idømt tidsubestemt straf.”

 

At vise nærvær og nærhed

”Vi har egentlig ikke konflikter, men det er blevet leverpostej og hverdag det hele. Vi er gode samarbejdspartnere, og alting fungerer på det praktiske plan. Men vi kunne lige så godt være gode venner. Jeg savner intimitet, sex, sjov og gode snakke.”

”Facebook, fjernsyn og computer får meget mere opmærksomhed, end vi giver hinanden. Vi er fysisk i samme hjem, men meget af tiden sidder vi i hver vores skærm-boble.”

”Vi er helt holdt op med at snakke sammen om vores drømme og håb for fremtiden. Når én af os prøver at åbne for sådan en snak, er det som om den anden ikke lytter.”

”Den ene siger: ”Du tager aldrig initiativ til, at vi gør noget sammen.” Den anden siger: ”Jeg er holdt op med det, fordi når jeg foreslog noget, var det aldrig godt nok.”

”Vi er holdt op med at sige kærlige ord til hinanden og vise taknemmelighed. Vi kan vise børnene kærlighed med ord, men ikke hinanden.”