Et parforhold i balance tilbyder parterne en sublim frihed. Men hvad sker der, når friheden i et parforhold bliver offer for ubevidste magtkampe. Og hvordan kan man genskabe balancen?
Af: Nils Lind, parterapeut, Kolding.
De allerfleste nyslåede par er enige om, at de ikke har sex med andre end hinanden. Selv om nogle eksperimenterer med forskellige varianter af åbne parforhold, er seksuel troskab i høj grad stadig på mode som fundament for et kærlighedsforhold.
Men ellers lyder parolen ofte i det nye forhold: ”Selvfølgelig forpligter vi os i parforholdet, men vi skal give hinanden frihed og ikke stække hinandens vinger.”
Vi spoler nogle år frem i tiden. Nu er der måske kommet børn, bryllup og boliglån med ind i billedet. Der er flere forpligtelser nu, det er klart. Men der skal gerne stadig være en følelse af både tryg base og frihed til at gøre og opleve ting hver for sig.
Når begge dele lykkes, tilbyder parforholdet efter min mening og erfaring en mere sublim frihed end singlelivets uforpligtethed. For hvad er der ved at være verdens frieste fugl, hvis man ikke har et solidt træ at lande i? Kombinationen af frihed og tryg base giver plads til både at vokse hver for sig og udvikle sig sammen.
Frihed skal der altså til. Men alt for mange parforhold stivner i konflikter om begrænsninger og ansvarsfralæggelse. I både par- og individuel terapi hører jeg tit sætninger som ”jeg ser ikke rigtig mine venner/veninder mere. Ikke fordi jeg ikke får lov. Jeg kan bare mærke, at det ikke falder i god jord…”
Lov er noget, man kan bede om fra en forælder eller en chef, men er efter min mening helt malplaceret mellem to voksne i et parforhold.
Her er en anden variant: ”Hvornår har du sidst taget ansvar for noget fælles her i familien? Du tænker kun på dig selv! Og når vi skal snakke om os to, er du bare den, der er gået!”
Begge eksempler viser, at parret er endt i en utryg balance mellem frihed og forpligtelse. Der foregår en masse usagt imellem de to.
Istid i parforholdet
Det usagte er et farligt område, for intet menneske kan i længden leve med, at konflikter og længsler bliver fejet ind under gulvtæppet. Der sker typisk det, at de to langsomt, men sikkert, bliver mere fremmede for hinanden og gør hinanden mere ufri. I nogle parforhold eksploderer de indestængte frustrationer og længsler i voldsomme skænderier efterfulgt af stemningsmæssige istider. Hvis ikke parret med jævne mellemrum tager en god samtale om begges frustrationer og behov, kommer istiderne til at fylde mere og mere, så al den gode kontakt i forholdet, bl.a. sex, gavmildhed og omsorg, efterhånden fryser til. Det går også ud over samhørigheden, altså følelsen af at trække på samme hammel, når det handler om børn, praktiske opgaver osv.
Et parforhold, som er stivet i den form for magtkamp, vil meget forenklet indeholde af to modsatrettede roller:
- Den opsøgende vil have lettere end sin partner ved at mærke usikkerhed, jalousi og forladthed. Han / hun bliver meget optaget af at søge tryghed i form af kontakt, bekræftelse og omsorg fra sin partner.
- Den undvigende vil have lettere end sin partner ved at føle sig overvældet og invaderet af nærhed, konflikter og tydelige følelsesudtryk. Han / hun har i høj grad brug for at mærke sit eget space og håndterer helst sine svære følelser i ensomhed.
Mange parforhold rummer disse følelser og den rollefordeling i større eller mindre grad. Det er helt normalt. Men hvis rollerne er frosset fast, så de to helt er holdt op med at fortælle åbent og voksent om deres følelser og behov, vil kommunikationen mest bestå af svært forståelige signaler i form af negativt kropssprog og barnlig adfærd:
- Den opsøgende kan blive skiftevis bebrejdende, klæbende, kontrollerende og klagende. Når det lykkes at stable noget, der ligner en voksen aftale på benene, og partneren så svigter aftalen, kan der åbnes for et ubændigt raseri. Ofte henter den voldsomme vrede ekstra følelsesmæssig energi fra gamle svigt i barndommen eller tidligere parforhold.
- Den undvigende flygter, holder lav profil, fortier ting og smålyver måske i håb om at undgå bebrejdelser, men snyder sig også uden om ansvar og aftaler med en form for trodsadfærd. I sin protest over følelsen af at blive behandlet som et barn, kommer han / hun til at agere umodent, ligesom i barndommens land.
Mønsteret er monsteret
Det, jeg lige har beskrevet, er et eksempel på et fastlåsende, men også ubevidst mønster mellem to, som i bund og grund elsker hinanden dybt. Når det går hedest til, kan de opleve hinanden som fæle monstre. Det er dog mønsteret, der er det fælles monsteret. Når først parret indser det, kan de kæmpe på samme side om at gøre sig fri og vikle sig ud af den negative spiral.
Hvis den negative spiral derimod får lov at fortsætte, bryder frihedstrangen og alle de indespærrede frustrationer før eller siden ud og fremtvinger en parforholdskrise i form af fx utroskab eller én af de tungeste sætninger, man kan høre i et parforhold: ”Jeg kan ikke mærke kærligheden til dig længere.”
Bryd fri af mønsteret
med gode samtaler
Hvis I er endt i en fastlåst magtkamp, hvor den ene eller begge føler sig ufri, forladt eller svigtet, så er gode samtalevaner vejen frem. Og I kan lige så godt gå i gang med det samme, for I får glæde af det resten af livet! Forskning af den amerikanske psykolog John Gottman viser tydeligt, at de par, som lykkes med at forblive lykkelige sammen ind i alderdommen, ikke har færre konflikter end gennemsnittet, som man måske skulle tro. Deres vigtigste fortrin er, at de sørger for at reparere kontakten mellem dem, når de har haft en konflikt. Hver reparation styrker parrets nærhed og samhørighed.
Udvalgte guides til
gode parsamtaler
36 spørgsmål, som kan føre til (ny)forelskelse: https://nilslind.dk/nyheder-og-artikler/forelsket
Her er en quiz og artikel om at kende hinandens kærlighedssprog: https://nilslind.dk/nyheder-og-artikler/kaerlighedssprog/
Husk det, der går godt: https://nilslind.dk/nyheder-og-artikler/husk_det_positive/
Om at skaffe tid til at pleje forholdet:
- https://nilslind.dk/nyheder-og-artikler/tid-til-parforholdet/
- https://nilslind.dk/nyheder-og-artikler/giv-hinanden-6-sekunders-kys-lidt-mikro-romantik-hver-dag/
Noget om at få gang i dybere snakke med hinanden: https://nilslind.dk/nyheder-og-artikler/kendskab/
Den gode parsamtale skal opbygges ligesom et hus: https://nilslind.dk/nyheder-og-artikler/fundament/
Snak om jeres uenigheder på en god måde. Den anerkendende dialog er et konkret værktøj lige til at downloade og bruge: https://nilslind.dk/nyheder-og-artikler/lyt/
Den anerkendende dialog er en gennemprøvet, effektiv “manual” til at holde samtalen tryg og på rette spor. Den er lige så let at sætte sig ind i som spillereglerne til LUDO, men i den anerkendende dialog kan man ikke blive slået hjem. Begge er vindere.
