Vrede er en helt naturlig og okay følelse, som selvfølgelig opstår i samlivet med den, man elsker. Vreden kan være en vældig kraft til positiv forandring i et parforhold, men kun hvis den kommer ud på en måde, som partneren kan bruge konstruktivt. Det er emnet for denne måneds artikel.
Af: Nils Lind, parterapeut, Kolding
www.nilslind.dk
Artiklen i i januar handlede om, hvor skadeligt det er i et parforhold, når sarkasme og ond ironi bruges som forklædt vrede.
Denne gang skriver jeg om det modsatte: Når en ellers sund og naturlig vrede kommer ud som raserianfald, verbale overfald og højlydte skænderier. Det skaber revner i tilliden, trygheden og nærheden i forholdet. Nogle beskriver det som at gå på listefødder eller æggeskaller for at undgå næste raseriudbrud.
Den gode nyhed er, at man kan skaffe sig en mere hensigtsmæssig måde at sætte grænser og udtrykke sig på. Mere om det senere. Men allerførst: Kig på tegningen af isbjerget, som illustrerer denne klumme. Og tænk på talemåden ”vi ser kun toppen af isbjerget.”
Under vreden er der nemlig altid mere ”bløde” følelser, men dem kan vi ikke se, når partnerens vulkan er i udbrud. Tværtimod får udbruddet os til at gå i alarmberedskab og sætte gang i én af tre forsvarsmekanismer: 1) Kamp = modangreb. 2) Flugt = trække os væk). 3) Stivne = blive handlingslammet, ”gå i frys.” De tre er kroppens helt automatiske måder at håndtere situationer på, som føles truende.
Efter stormen
Når udbruddet er forbi, er det imidlertid vildt vigtigt at få en god snak om, hvad der skete indeni hos begge parter. For vreden er et vigtigt signal om, at noget er kommet i ubalance hos den ene part – eller i deres samspil med hinanden.
Hvis man fx føler sig overset eller afvist af sin partner og ikke oplever, at man bliver værdsat, sætter det gang i stærke følelsesmæssige reaktioner, netop fordi partneren er så vigtig for en. Der opstår vrede. Og hvilke ord på bunden af isbjerget er i spil? Måske såret, ikke god nok, ked af det.
Så kan man selvfølgelig tage det op og sige noget i stil med: ”Jeg kan mærke, at jeg går og bliver vred på dig, fordi jeg føler mig afvist og ikke værdsat. Det vil jeg gerne snakke med dig om. Er det et godt tidspunkt for dig nu?”
Men – hånden på hjertet: Hvor let er det lige? Det er faktisk de færreste danskere, der har helt naturlig og fri adgang til at udtrykke vrede på en konstruktiv måde. Jeg er selv er vokset op i et hjem, hvor vrede var en forbudt følelse. Derfor har jeg i mit voksenliv skullet arbejde med at acceptere den vrede Nils og udtrykke vreden frem for at gemme den væk.
To ekstremer
Når vreden ikke bliver udtrykt og bagefter uddybet med de bagvedliggende følelser, så bliver den enten:
- Under-udtrykt, dvs. man bider alt i sig og lader, som om der ikke er noget i vejen (selv hvis partneren spørger). Undertrykt vrede, som aldrig får afløb, fører til udmattelse og ikke sjældent selvbebrejdelser og depressive tilstande. Det kan også føre til eksplosioner, når trykket bliver stort nok. Eller man kan vise sin vrede passivt ved at undgå kontakt, nærhed og sex med den, man er vred på. Det skaber kuldebroer mellem parterne (og mere vrede).
- Over-udtrykt, dvs. temperamentet flammer op på et mikrosekund og bliver voldsom og skræmmende for partneren at være i nærheden af. Når vreden tipper over i raseri, siger man ofte giftige ting, man fortryder bagefter. Partneren kan groft sagt reagere på tre måder: 1) Gå til modangreb, og så har vi skænderiet i sin helt grundlæggende betydning: Man skænder hinanden med ord. 2) Dukke sig, prøve at pacificere sin vrede partner og begynde at gå på æggeskaller. 3) Gå sin vej opfyldt af indestængt ulykkelighed og harme.
Både under- eller overudtrykt vrede skader parforholdet, og hvis man har børn, har det desværre langtidsvirkninger for dem: Det er utrygt at vokse op i en stemning af indestængt vrede mellem far og mor. Når følelserne bag vreden ikke bliver sagt højt, er det nemt for barnet at føle sig skyldig og utryg. I hjem med mange højlydte skænderier bliver barnet ængsteligt og tager samtidig med ind i voksenlivet, at raseri er måden at håndtere konflikter på.
For nylig fortalte en klient om sin opvækst, at når far og mor inde i stuen var nået til et bestemt stadie i optrapningen, lod han sig falde fra sin barneseng ned på gulvet med et ordentligt bump for at aflede forældrenes opmærksomhed. Som voksen havde han forståeligt nok svært ved selv at håndtere konflikter med sin partner på en sund og ligefrem måde.
Bliv herre over din
måde at vise vrede på
Vrede er en følelse, som er lige så sund og naturlig som alle andre. Men måden du udtrykker den på er helt afgørende for, om dit budskab bliver hørt eller ej. Og med budskabet mener jeg den eller de følelser, som har udløst vreden i den konkrete situation (bunden af isbjerget).
Lad os sige, at du bliver vred over, at din partner (igen) kommer en halv time senere hjem end aftalt aftensmadstid. Han / hun har hverken ringet eller sms’et om forsinkelsen. Du har gået og forberedt maden, som nu er blevet halvkold.
Hvis du så møder din hjemkomne partner med et raseriudbrud, kan det godt være, at du får luft, men hvad nytter det, hvis det ender i et langvarigt skænderi? Eller et kortvarigt, fordi din partner vender om i døren og går igen?
Forbered, hvad du vil sige, når din partner dukker op: Kig hen på isbjerget, som du har klippet ud af Ugeavisen og hængt op på opslagstavlen: Ikke respekteret, tjek! Bange, tjek!
Fx: ”Jeg er simpelt hen så vred på dig. Jeg bliver da rigtig bange for, om der er sket dig noget, når du ikke giver besked om, at du kommer senere. Og så føler jeg mig alt andet end respekteret, fordi jeg tænker, du er ligeglad med, at jeg har gået og lavet mad. Det synes jeg, vi skal snakke om, når du lige er landet. Vil du være med til det? Hvor var det godt, du kom hjem!
Flere tips til at håndtere vrede
Allerførst: Acceptér at du mærker vrede. Vreden er i parforholdet et signal om, at du føler dig krænket, uretfærdigt behandlet, såret, svigtet, negligeret – eller noget helt syvende – af din elskede.
Dernæst: Hvis du er tilbøjelig til at vise din vrede på en måde, som skræmmer din partner, fx raseri, så har du brug for teknikker til at håndtere vreden indeni, indtil du fortæller om både vreden og de følelser, der ligger under.
Det formår vi sjældent midt i vredens hvirvel. Det hænger sammen med vores hjernes måde at beskytte os mod udefrakommende ubehageligheder på. Læs gerne denne artikel om, hvorfor vi ofte har brug for en kort timeout, før vi får nok overblik til at give partneren indblik.
Klik på billedet.
Det gyldne trick
Mange, særligt mænd, bliver misforstået som feje, når de pludselig forlader rummet, når de er kommet i affekt. Ofte går manden faktisk for at undgå, at hans vrede bliver til skadelig raseri.
Det gyldne trick – før man går – er at melde ud:
- Jeg vil gerne snakke om det.
- Og jeg har brug for en kort timeout for at kunne snakke konstruktivt om det.
- Hvad siger du til at snakke om det om (fx) en halv time?
Den melding indeholder det, din partner har brug for til at berolige sig selv i ventetiden. For hvis én af jer bare går fra en konflikt uden signaler om at ville genoptage samtalen, føler den anden sig ofte desperat, forladt, alene: Alt sammen stærke impulser til at følge efter og fremtvinge en snak her og nu, hvilket gør tingene meget værre for begge parter.
Når du har trukket timeout-kortet
- Træk vejret langsomt og dybt (helt ned i storetæerne) 2-3 gange – eller flere, hvis du har brug for det. Det afstresser kroppen og sindet.
- Inde i dit hoved: Snak om dig selv i tredje person, altså ”udefra,” fx ”Peter er vred lige nu, fordi … ” Vreden kommer, fordi han føler sig …” Eller snak til dig selv fra en god vens perspektiv, én der kender dig rigtig godt. Fx: Jeg kan godt forstå, at du er vred, for du føler dig sikkert (…) Jeg synes, du skal gå tilbage og bede om taletid uden at blive afbrudt. Og sørg så for at fortælle om følelserne ”under isbjerget” i stedet for at bebrejde og kritisere.
- Fortæl dig selv, hvad vreden er et signal om, at du længes efter. Hvordan ønsker du, at din partner vil ændre adfærd, og hvad ville det betyde for dig, hvis han / hun imødekom dit ønske?
Et eksempel
Så kan du vende tilbage til din partner og bede ham / hende lytte uden at afbryde. Et eksempel:
”Jeg blev vred før, da du ikke svarede, da jeg sagde, at du er dejlig, og at jeg har lyst til dig, men at du bare gik væk. Det sårede mig. Så kommer jeg til at tænke, at er uretfærdigt, hvis det altid er mig, der skal tage initiativ til sex. Jeg længes efter, at du siger tak for komplimentet, og at det er dejligt, at jeg har lyst til dig. Også hvis du ikke lige har lyst til sex. Du kunne sige: “Tak for tilbuddet. Jeg har godt nok ikke lyst lige nu, men lad os finde hinanden snart.”
Bed gerne din partner om ikke straks at fortælle sin version, men først give ”en kvittering” for, at han / hun har hørt og forstår budskabet (det er ikke det samme som at erklære sig enig).
Bagefter kan din partner så fortælle om sin oplevelse, sine følelser og sin længsel – på samme rolige og respektfulde måde som dig. Så du kan give en ”kvittering” den anden vej.
Først når I begge har lyttet til hinanden på den måde, begynder I at snakke om, hvordan I kan løse knuden op.
Læs mere om det på https://nilslind.dk/nyheder-og-artikler/lyt/
Indbrudstyven, smugleren
og gloriepudseren
Denne artikel er tredje og sidste i en miniserie om at undgå de mest udbredte faldgruber, som afsporer samtalen i parforholdet:
| I august 2020 handlede det om ”indbrudstyven” (at stjæle ordet fra den anden ved at afbryde). |  |
| I september 2020 var det ”smugleren” (at påstå noget om den andens tanker, følelser eller hensigter). |
 |
| I oktober 2020 var der fokus på ”gloriepudseren” (at få så travlt med at retfærdiggøre sig, at den anden ikke føler sig hørt). |
 |
Du kan læse om flere parforholdsemner og konkrete redskaber på: www.nilslind.dk/nyheder-og-artikler/
