Et minefelt. Sådan oplever nogle par samspillet med hinandens forældre. Men der er både gode forklaringer på konflikterne og farbare veje ud af minefeltet.
Af Nils Lind, parterapeut, Kolding
www.nilslind.dk
Lad det være sagt med det samme: Jeg snakker som parterapeut med masser af par, som selv om der skal slibes kanter af, har et berigende forhold til begges forældre, søskende og øvrige familie. Harmoni mellem generationerne giver adgang til vigtige ressourcer begge veje: Praktisk hjælp, gensidig inspiration og stærke bånd mellem bedsteforældre og børnebørn.
Men – og det er et stort MEN: Der findes næsten ingen stærkere virkende gift for et parforhold end langvarige og forbitrede ”sviger-konflikter.” I parterapien oprulles de ofte som en væsentlig årsag til skænderier og perioder med dybfrost i par-relationen. Kun to andre fænomener kan have lige så ødelæggende virkning på et parforhold, nemlig utroskab og et krigerisk forhold til partnerens eks. Og faktisk går flere af ingredienserne i de tre giftblandinger igen:
- Følelse af svigt i kærlighed: Hvor meget betyder jeg i virkeligheden for dig?
- Følelse af brudt loyalitet: Jeg troede, at du altid ville stå last og brast med mig.
- Følelse af manglende grænsesætning: Hvorfor stod du ikke op for mig / vores forhold?
- Følelse af utryghed: Hvis du ikke er der for mig, hvem kan jeg så overhovedet regne med?
- Følelse af mistet fortrolighed: Du har delt noget, som jeg troede kun var vores.
Vi har altså at gøre med helt grundlæggende, naturlige følelser, som dukker op, når vi oplever en trussel mod det allervigtigste i verden, nemlig vores allertætteste relationer.
Jeg sammenligner nogle gange disse stærke følelser med benzin. Der er vildt meget energi i en dunk benzin. Den energi kan bruges i en bil som brændstof til at komme et nyt og bedre sted hen. Eller al energien kan udløses på én gang ved at sætte en tændstik til. Brændstof er blevet til sprængstof, og bagefter står man samme sted, men nu med brandsår.
En kvinde kan fx føle sig svigtet af sin mand ud fra en følelse eller oplevelse af, at han ikke beskytter hende mod det, hun opfatter som stikpiller eller utidig indblanding i børneopdragelsen fra svigermor eller svigerfar. Manden kan have oplevet situationen på en helt anden måde. Det er helt okay, men han skal lytte til sin kones følelser med et åbent hjerte.
I ”sviger-konflikter” som den i eksemplet ovenfor er der vigtige og stærke følelser på spil hos alle fire involverede: Kvinden, hendes mand – og mandens forældre. Jeg har snakket med mange svigerforældre, som efterhånden er blevet konstant nervøse for at komme til at støde deres svigerdatter.
Imellem de to stridende parter står deres søn og ved godt, den er gal. Han prøver sikkert så vidt muligt at glatte ud og navigere forsigtigt i minefeltet.
Jeg beskriver her den mest udbredte ”sviger-konflikt,” for ofte er det svigermor og svigerdatter, der har det svært med hinanden og tolker hinandens adfærd negativt. Der er særligt to grunde til, at særligt de to kan komme på kant med hinanden:
- De har begge stor kærlighed til ”manden i midten,” sønnen, og på et ofte ubevidst plan er de optaget af, hvem der har den stærkeste tilknytning til ham og loyalitet fra ham. Mange især yngre mænd har ikke helt klippet drengebarnets psykiske navlestreng til mor, så mor og søn forbliver i en form for umodent tilknytningsforhold – helt uanset hvor stor, stærk, voksen og mandig han er i andre sammenhænge. Også døtre kan have u-klippede navlestrenge, og de kan have dybt komplicerede forhold til deres mødre, men det er en anden snak til en anden artikel.
- Også her i år 2020 er det som regel kvinden, der er mest optaget af de nære ting som hjemmets indretning, omsorg for de små, opdragelse osv. Derfor bliver det superfølsomt, når svigermor bliver ivrig efter at give gode råd og øse ud af sin erfaring om, hvordan hun har drevet sit hjem og frembragt sit vidunder af en søn. Den ”gavmildhed” med råd og dåd fra en anden familiekultur kan svigerdatteren meget, meget let tolke som bedrevidende indblanding og kritik.
Sæt de to benzindunke sammen (ubevidst magtkamp om tilknytning og loyalitet + oplevet indblanding i områder med stor ærekærhed). Så bliver det afgørende, om denne naturlige konflikt bliver brugt som brændstof eller sprængstof.
Her kommer et tredje problem ind, nemlig at mange mænd desværre er så konfliktsky, at de i stedet for at prøve at forstå og nyttiggøre indholdet af de to benzindunke som brændstof flygter langt væk, lukker helt i eller bliver hidsige, så snart de mærker en snært af benzinlugt. Tro mig – jeg har selv været der!
Resultatet er tit en handlingslammet mand, som føler sig som en lus mellem to negle, og den handlingslammelse er det let for hans kone eller kæreste at tolke negativt.
Der findes mange forskellige slags “sviger-konflikter.” Her er tre eksempler:
- En mand kan føle sig ikke-accepteret og frosset ude af sin partners familie.
- Begge køn kan føle sig nedgjort og ydmyget af en dominerende svigerfar.
- Begge generationer kan føle sig negativt forskelsbehandlet og nedprioriteret i stil med: ”Hvorfor besøger I den anden svigerfamilie oftere end os?”
Strukturerede samtaler
kan løsne op for konflikterne
Allerførst skal man blive enige med sig selv og sin partner om, at ”sviger-konflikter” er lige så naturlige som de følelser, de udspringer af. Med undtagelse af Adam og Eva tror jeg, at alle i et parforhold har oplevet en form for knas i svigermekanikken.
Dernæst gælder det om at invitere til en konstruktiv dialog med den eller de svigerforældre / svigerbørn, hvis adfærd man har det svært med. Konstruktiv betyder:
- at der ikke er uddelt skurke / helteroller på forhånd.
- at begge parter holder sig på egen banehalvdel og ikke lægger negative motiver ind i hinanden.
- at begge parter lytter med et åbent hjerte, spørger ind og anerkender den andens følelser.
- at selv om I måske ikke får løst det hele med én samtale, så holder I ”kanalen åben.”
- at I bliver enige om gode måder at hejse flaget på, når nogen føler sig ramt.
Det er vigtigt, at samtalen er struktureret, og at I snakker om én ting ad gangen. I kan fx tage udgangspunkt i en samtalemodel til par på www.nilslind.dk/lyt
Fakta
Jeg har ikke kunnet finde dansk forskning på området, men et britisk studie med fokus på kvinder citeret i magasinet Newsweek viser, at 60 procent af alle kvinder kalder forholdet til svigermor eller -datter for ”anstrengt,” ”voldsomt irriterende” eller ”direkte forfærdeligt.”
Det er vigtigt at pointere, at denne artikel kun beskriver det mest udbredte fænomen, hvor svigermor og svigerdatter bliver de to modpoler i en konflikt. Der er dog masser af variationer af temaet ”sviger-konflikter.” Et par eksempler: En mand kan føle sig ikke-accepteret og frosset ude af sin partners familie. Begge køn kan føle sig nedgjort og ydmyget af en dominerende svigerfar. Begge generationer kan føle sig negativt forskelsbehandlet og nedprioriteret i stil med: ”Hvorfor besøger I den anden svigerfamilie oftere end os?”
