Snyd din hjerne, når den vil skændes eller skubbe din partner væk

 

Copyright: Nils Kristian Lind, IMAGO parterapeut og exam. psykoterapeut, MPF

Hvis I har gentagne fastlåste konflikter, der ender i skænderi eller dårlig stemning i lang tid, så kan I få glæde af at forstå, hvad der sker i jeres hjerner og dermed bryde mønsteret. 

”Der sker altid det samme, når vi kommer ind på bestemte emner:

1. Vi hæver stemmerne, hakker på hinanden og afbryder hinanden i ét væk. Så kommer de sårende ord.
2. Én af os lukker helt i som en østers og bliver passiv.
3. Til sidst går én af os i vrede og afmagt.”

Cirka sådan lyder det tit i første samtale, når et par begynder i parterapi.

Mange par fortæller også, at de længe har skubbet hinanden længere og længere væk. Af to grunde:

• For at undgå de smertefulde følelser, som de begge har under og efter et opgør. ”Det sikreste er at undgå at snakke, det ender jo alligevel galt, og så kan det være, at min partner forlader mig.”
• For at undgå at vise sårbarhed og blive afvist bliver begge parter tilbageholdende med at vise positive følelser, dvs. mindre gavmildhed, hjælpsomhed, nærvær, snak og sex.

En ond cirkel er skabt.

Din gamle og nye hjerne
Lad mig lige vende tilbage til de tre punkter i det første afsnit af denne klumme? Hvert af numrene dækker én af de tre forsvarsmekanismer, som vores ”gamle hjerne” bruger til at få os uskadte ud af farlige situationer:

• Kamp, angreb, truende adfærd.
• Handlingslammelse, stivnen
• Flugt: At fjerne sig fra situationen.

Det er præcis de overlevelses-reaktioner, som mennesker gennem alle tider har brugt i farlige situationer. Når vores forfædre, fx stenalderfolk, mødte rovdyr eller fjendtlige krigere, satte deres ”gamle hjerne” gang i én af de tre automatreaktioner.

Hvad menes med ”den gamle hjerne?” Og har vi så også en ny hjerne? Ja. Vi mennesker er udstyret med de mest fantastiske evner i særligt den del af hjernen som kaldes neocortex (den nye hjernebark). Den giver os (blandt meget andet) adgang til tre vigtige evner:

1. Empati: At opfange, forstå og sætte os ind i hinandens tanker, følelser og motiver. At se tingene fra et andet synspunkt end vores eget.
2. Ligeværdig kommunikation: At tale om tingene, lytte til den anden, forstå og fortælle om vores følelser og tanker. Finde løsninger og indgå kompromiser til vores eget og det fælles bedste.
3. Selvbeherskelse og samvittighed: Styre temperamentet og ikke give efter for pludselige impulser fra den gamle hjerne. Holde angreb tilbage, holde den gode tone, undgå at såre eller krænke andre.

Nu kommer der en meget vigtig pointe: Når den gamle hjerne bedømmer, at noget er farligt, skynder den sig populært sagt at lukke ned for den nye hjernes fremragende egenskaber, nemlig empati, ligeværdig kommunikation og selvbeherskelse.

Den nedlukning er rigtig smart og nyttig, når vi møder et glubsk rovdyr eller en truende overfaldsmand. Så skal der handles her og nu: Kamp, flugt eller stivne.

Men det er langtfra smart og nyttigt, at den gamle hjerne sætter alarmsystemet i gang ved optræk til konflikt med de mennesker, som er allermest betydningsfulde for os følelsesmæssigt. Særligt i et parforhold er den gamle hjerne årvågen over for tre grundlæggende farer:

1. At blive forladt (jeg kan miste min elskede).
2. At blive invaderet og domineret (jeg kan miste mig selv).
3. At være usynlig og uelsket (jeg bliver ikke anerkendt og set af min elskede)

Den gamle hjerne kan være ekstra følsom og på vagt, hvis man har haft oplevelser af svigt eller krænkelser i barndommen eller i tidligere parforhold.

Når den gamle hjerne sætter gang i kamp-flugt-stivne-systemet, lukker den desværre samtidig ned for alt det, vi skal bruge for at håndtere og løse konflikten, nemlig empati, ligeværdig kommunikation og selvbeherskelse. Det er derfor, der ikke nytter at fortsætte et skænderi. Jo højere og hurtigere vi taler (nu vil jeg altså høres!), jo mere aktiverer vi den andens forsvarssystem, hvad enten det består af kamp, flugt eller stivnen.

Sådan snyder du
din gamle hjerne

Hvad er løsningen så? Her er tre ting, som virker:

1. Tidsbegrænset timeout. Fx: Jeg vil gerne snakke det færdig med dig, men jeg kan mærke, jeg er ved at gå i forsvars-mode. Skal vi ikke lige trække vejret hver for sig og mødes igen om en time?
2. Hvis I er kommet til at såre hinanden med kamp, flugt eller stivnen, så tag det op, når I igen får rådighed over den nye hjerne, dvs. empati, ligeværdig kommunikation og selvbeherskelse. Fx ”Jeg er ked af, at jeg reagerede sådan. Skal vi ikke snakke om, hvad der skete?”
3. Når I skal snakke om konflikten: Brug et godt samtaleværktøj, som sikrer, at snakken forbliver konstruktiv. Læs mere om konkrete teknikker til at komme ud af fastlåste konflikter i parforholdet her: https://nilslind.dk/nyheder-og-artikler

Seks tegn på en fastlåst
konflikt i parforholdet

• Når du føler dig frustreret, afvist og såret af din partner efter konflikten
• Når I hver gang snakker og snakker om det samme, men ikke kommer videre
• I bliver begge mere ubøjelige i hver jeres syn på det emne, konflikten handler om.
• Når I snakker om emnet, forsvinder ethvert strejf af humor, selvironi og kærlige følelser.
• I tillægger hinanden skurkagtige motiver, fx egoisme, overdreven kontroltrang, ligegyldighed.
• Der bliver længere og længere mellem jeres positive snakke, de fælles grin, berøringer og sex.