Har I brug for en hovedrengøring af jeres arbejdsfordeling derhjemme?

De huslige opgaver er et stridspunkt i rigtig mange parforhold, og det bliver værre, når aftaler om fordelingen gentagne gange får lov at løbe ud i sandet. Denne måneds klumme af parterapeut Nils Lind fortæller om nogle af de mest almindelige konflikter og konkrete måder at løse dem på.

 

Af: Nils Lind, parterapeut, Kolding

 

Hun: Det er altid mig, der tager initiativ til de praktiske ting herhjemme. Jeg er træt af at lege din mor. Hvis du så endda overholdt de aftaler, vi laver! Men jeg skal hele tiden minde dig om tingene. Så mister jeg mere og mere respekten for dig.

Han: Jeg synes, du bare udsteder ordrer og bliver sur, hvis jeg ikke straks siger ja til dine idéer. Jeg synes ikke, jeg er med til at lave de aftaler, du snakker om. Og jeg når slet ikke at tage initiativ, for du er allerede langt foran i planerne. Hvis jeg så endelig gør noget, retter du på mig, og så mister jeg lysten.

Sådan kan fronterne blive trukket op i et parforhold, når det handler om de huslige opgaver. Jeg har groft generaliseret og forenklet. Nogle gange er kønsrollerne byttet om, og hvert par har sin særlige udgave af konflikten.

I parterapien bliver det tydeligt, hvor eksplosivt emnet er for de par, som har kæmpet med emnet igen og igen derhjemme. For et øjeblik siden havde de milde øjne og en velfungerende samtale, men når de begynder at skære i stridens æble, lyner deres øjne, stemmerne bliver skarpe, og hvis parterapeuten ikke griber ind, ender de i det udsigtsløse skænderi, som de kender alt for godt derhjemmefra.

Tre grunde til misèren

Hvorfor er emnet så eksplosivt? Efter min opfattelse er der tre primære grunde:

1. De fleste par føler sig pressede på tid. Hvis de kommer trætte hjem fra job, skal de gøre en bevidst indsats for, at der også bliver tid til tosomheds-nærhed og alenetid. Hvis man så synes, at man selv trækker et større læs og bærer et større ansvar end sin partner, så provokerer det ens grundlæggende retfærdighedsfølelse.
2. Mange par har ikke snakket sig frem til et fælles niveau for, hvornår tingene er gjort godt nok. Det gælder både rengøring, havearbejde og (i børnefamilier) opdragelse og aktivitetsniveau. Uden en god samtale om ambitionsniveauet opstår der næsten automatisk denne rollefordeling: Den evigt utilfredse kritiker-part og den evigt undvigende laden-stå-til-part.
3. Når konflikterne kommer op til overfladen, kan det trigge gamle følelser, som kommer stormende fra fortiden og booster ens reaktion her og nu. Det kan være ting fra barndommen, teenageårene eller fra et tidligere parforhold. Hvis man dér har følt sig fx gjort forkert, uretfærdigt behandlet, taget for givet, ikke god nok, udskammet, udsat for løftebrud, pålagt for stort ansvar for tidligt, målt på præstation frem for personlighed eller andet, så får ens partner her i 2022 en ekstra kraftig reaktion på grund af de gamle følelser, der blev trigget. Hvis partneren ikke forstår, hvor al den ekstra følelsesenergi kommer fra, er det nærliggende at optrappe konflikten, og så har parret gang i en negativ spiral.

Løsninger i fællesskab

Når man skal skabe en aftale om arbejdsfordeling, som begge er tilfredse med, er det efter min erfaring en god idé at være så konkret som muligt. Det begynder med at kortlægge alle de huslige opgaver (både inde og ude), som skal til for at få familien og hjemmet til at fungere. Få det hele med. Både de daglige opgaver, de ugentlige og de løbende (fx planlægning, koordinering og økonomi). Men sæt ikke navn på opgaverne nu. Alle kort skal kastes op i luften. 

Til højre på denne side finder du et link til et forslag til en konkret fremgangsmåde til at:

• Begynde snakken på en positiv måde med fokus på alt det, som faktisk lykkes.
• Kortlægge opgaverne.
• Fordele dem på en retfærdig måde i fællesskab. Ordningen skal gælde i en prøveperiode på fx 14 dage eller en måned. Har I børn, så inddrag også gerne dem i at fordele opgaverne og tage deres del.
• Skabe en klar og overskuelig oversigt over, hvem der gør hvad, hvornår / hvor tit.
• Vedligeholde, pleje og genvurdere aftalen efter en aftalt prøveperiode.
• Aftale hvordan man bedst minder hinanden om ikke udførte opgaver på en venlig, gerne humoristisk måde. I respekt for, at det kan være svært at andre vaner.

15-sekunders reglen

Husk også, at når man har fået overdraget en opgave, så er det forbudt for partneren at rette eller kritisere den måde, opgaven løses på. Kritik trækker tæppet væk under den positive motivation og skaber både bevidste og ubevidste trodsreaktioner / modstand. Hvis man har ønsker om ændringer, skal de tages op, når aftalen alligevel skal genvurderes.

Alt dette lyder måske meget bureaukratisk og stift. Men for mange mennesker er det faktisk en lettelse, at tingene står sort på hvidt på opslagstavlen, så man ikke skal gætte sig frem til, om man yder sin fair andel.

Og så vil jeg gerne slutte med et meget u-bureaukratisk råd skabt af skuespilleren Helle Joof. I sin bog ”Papmachéreglen” nævner hun bl.a. 15-sekunders reglen: Hvis din partner har glemt at gøre noget, som det tager mindre end 15 sekunder at udføre, fx at hænge viskestykket på plads, så træk på skuldrene og gør det selv. Ifølge Helle Joof er der simpelt hen ingen grund til at gøre et problem ud af noget, der tager så kort tid. ”Let it go…” som hun udtrykker det.

Det er da et forsøg værd …