Taler I hårdt til hinanden?
Prøv en uge med nul negativitet
Se artiklen som pdf
Copyright Nils Lind Psykoterapi
Føler I jer nogle gange nedgjort, affejet eller bebrejdet af hinanden i parforholdet, uden at I får en god ”reparationssnak” bagefter? Så pas på, for forskningens resultater er klare: Negativitet, som ikke repareres, underminerer parforholdets fundament: venskab og kærlighed.
Det var noget af et chok, der ventede forskerne John Gottman og Robert Levenson, da de midt i 1970’erne gennemførte et forsøg, der for første gang skulle måle de kropslige og psykiske reaktioner hos par, mens de snakkede om forskellige emner, bl.a. uenigheder. De personer, der følte sig talt til på en nedværdigende, affejende, foragtelig eller personligt angribende måde, kunne godt udadtil virke rolige i løbet af den negative samtale. Men indeni? Dér viste de alle kropslige tegn på akut stress-påvirkning, dvs. voldsomt stigende puls, blodtryk, sved-udsondring og små febrilske bevægelser. Blodprøverne viste raket-stigninger i stress-hormonerne kortisol og adrenalin – fuldstændig som hvis de stod over for et farligt rovdyr.
Det var nyt for forskningen dengang. Men det virkelige chok kom, da Gottman og Levenson brugte forskningsresultaterne til at forudsige, hvordan det ville gå med de par, der havde oplevet sig nedværdiget eller foragteligt behandlet. De ramte 90 procent bingo! Et helt uhørt resultat, og siden er John Gottman, som har videreført forskningen i parforhold lige siden, blevet berømt for bl.a. at kunne forudse med op til 96 procents sandsynlighed, om et par ender med at blive skilt eller ej. Vel at mærke ud fra blot få minutters video af den måde, parret snakker sammen på om noget konfliktfyldt.
Hvad viser jeres video?
Misforstå mig ikke. Konflikter er en helt naturlig og nødvendig del af et ægte kærlighedsforhold. Det er måden, parret snakker om konflikten (eller endnu værre undgår at snakke sammen), der gør hele forskellen. Det er selvfølgelig okay at have opgør med hinanden. Faktisk har jeg en artikel på min hjemmeside, der hedder: ”Vis børnene, hvordan man skændes på en god måde.”
Og nu vi er ved børnene: Ifølge et studie af professor Gordon Harold fra University of Essex kan børn helt ned til seks måneders-alderen få øget hjerterytme og negativ hormonrespons, når de oplever deres forældre snakke eller råbe på en nedgørende måde. Så børnene udviser de samme kropslige og psykologiske stressreaktioner som forældrene – også selv når de ser ud til at være upåvirkede af den dårlige stemning mellem de voksne. Problemet er, at de sandsynligvis ubevidst vil efterligne deres forældre, når de selv vokser op og indgår i et langvarigt parforhold. Det bekræfter i høj grad, hvad jeg ser og hører fra par, der søger hjælp i parterapi i min praksis. Mange af dem har oplevet deres egne forældre håndtere konflikter på en u-konstruktiv, voldsom eller bitter måde – eller med lange perioder med tavshed og kulde.
Men tilbage til spørgsmålet om, hvordan I ville have det ved at se en hjemmevideo om en konflikt-samtale i jeres parforhold?
Fem positive tegn
Nu vender jeg perspektivet om og beskriver nogle af de klart positive tegn, som ville få Gottmans parforholds-barometer til at stå på ”smukt.” Hovedparten af hans instituts forskning handler faktisk om, hvad der præger kommunikation hos de par, der lykkes med at blive gamle og lykkelige sammen: De …
- … tager en timeout, hvis samtalen begynder at blive ubehagelig i tonen. Hvis vi holder op med at smide brænde på bålet, kan vi i mange tilfælde allerede efter 15-20 minutter vende tilbage, lytte mere åbent og styre uden om de sårende ord.
- … reparerer forholdsvis hurtigt, hvis de er kommet til at såre eller sige noget personligt nedgørende til hinanden. Når stress-hormonerne, pulsen og blodtrykket er normale igen, kan vi se klarere og hver især påtage os vores del af ansvaret for, at det gik galt. Måske med det lille, men vigtige ord ”undskyld.”
- … begynder deres sætninger med ”jeg” i stedet for ”du.” Fx ”Jeg bliver urolig, når du kommer meget senere hjem, end du har sagt, uden at du gir besked.” I stedet for ”Du tænker bare kun på dig selv og er totalt ligeglad med, hvordan jeg har det!”
- … har de positive antagelser og fortolkninger liggende øverst i bunken. Fx ”Min partner er nok morgengnaven på grund af for lidt søvn” i stedet for ”Hvad er det nu, jeg skal skældes ud for?”
- … viser vilje til at finde frem til en fælles løsning på konflikten. Den villighed kommer ofte frem, når begge parter føler sig hørt af hinanden på grund af de første fire punkter.
Lær hinanden bedre at kende
De fem punkter ovenfor fylder meget i parterapi, men det er absolut også vigtigt at arbejde med de følgende fire ting, når man vil styrke sit parforhold på langt sigt:
- At dyrke og styrke venskabet mellem jer. Bedste venner er hinandens nærmeste fortrolige, har det sjovt sammen og viser tydeligt med ord og kropssprog, at de kan li’ hinanden.
- At kende og handle efter hinandens kærlighedssprog, dvs. hvilke af syv måder at vise kærlighed på, der er vigtigst for ens partner. Tag evt. begge quizzen om kærlighedssprog på nilslind.dk/nyheder-og-artikler.
- At spørge åbent og nysgerrigt ind til hinanden. Når jeg i parterapi spørger par, hvad der var dejligst ved den første tid, fremhæver de fleste, at de snakkede så godt og længe sammen. Dengang var der ingen ende på deres nysgerrighed. I parforholdets hverdag forsvinder den åbenhed let, så venner / veninder nogle gange er bedre orienterede om ens indre liv, end partneren!
- At snakke sammen om jeres værdier, mål, og drømme, både enkeltvis, som par og som familie.
Værd at vide om “Nul Negativitet”
Metoden ”Zero Negativity” er skabt af de amerikanske psykologer (og ægtefæller) Harville Hendrix og Helen LaKelly Hunt, der står bag ”IMAGO” parterapi, som jeg er uddannet i. Her er en kort beskrivelse:
- Underskriv et løfte til hinanden om, at I i den næste uge vil give helt afkald på handlinger, ord eller kropssprog, som kan få den anden til at føle sig nedgjort, angrebet, bebrejdet, ignoreret eller affejet. En uge kan blive til en måned, som kan blive til…
- Det er ”modtageren,” der afgør, om noget er nedgørende, angribende, bebrejdende osv. Uanset ”afsenderens” motiver.
- Hvis du har én af følelserne i punkt 1, så giv et blidt signal til din partner. ”AV!” er en god måde, men I kan også aftale et andet kodeord, gerne noget humoristisk.
- Vælg én af disse ”reparations-metoder”:
- Bed om, at I begge spoler filmen tilbage til før det, der føltes sårende. Og fortæl din partner, hvordan han / hun kunne sende budskabet på en måde, som ikke ville give dig den negative følelse.
- Invitér hinanden til en stille reparationshandling,” fx et varmt knus eller en undskyldning.
- Hvis der er brug for mere reparation, så brug ét af dialogredskaberne på min hjemmeside:
- Noget om hjernen bag vores psykiske forsvarsmekanismer: https://nilslind.dk/nyheder-og-artikler/snyd-din-hjerne/
- Noget om gode færdselsregler for samtalen i parforholdet
- Her noget om at snakke på samme kanal og ikke gå i forklarings- eller løsnings-mode for tidligt: https://nilslind.dk/nyheder-og-artikler/kanaler/
- Noget om at undgå hensynsbetændelse i parforholdet: https://nilslind.dk/nyheder-og-artikler/graenser/
- Noget om at være i et parforhold, hvis man er vokset op i et hjem med alkoholmisbrug: https://nilslind.dk/nyheder-og-artikler/alkohol/
