Mænd og kvinder håndterer deres følelser forskelligt, og hvis de ikke tager højde for det i parforholdet, er banen kridtet op til konflikt og negative tolkninger som ”han er ligeglad med mine følelser” og ”hun vil lave mig om til en anden end den, jeg er.”
Af Nils Lind, parterapeut, Kolding
www.nilslind.dk
”Min mand lukker i som en østers, når jeg vil snakke med ham om vores forhold. Og hvis jeg prøver at trænge igennem til ham med mine ord, ender det med, at han går sin vej. Jeg tror efterhånden ikke, at han elsker mig mere.”
Omtrent sådan lyder det nogle gange, når et par har sat sig i drejestolene i mit parterapi-lokale og har slubret den første kaffe i sig.
Mens hun taler, drejer han umærkeligt sin stol væk fra sin elskede. Han sukker stille, spænder musklerne en anelse, hans ansigt mørkner en smule, og hans blik bliver opgivende og udtryksløst.
Hun registrerer de mikroskopiske og alt for velkendte tegn på, at hendes elskede er ved at lukke østersskallen i. Hun prøver i sidste øjeblik at nå ham med en direkte appel: ”Sig nu noget; er du da totalt ligeglad med, hvad jeg siger?”
Østersskallen smækker i med et skarpt smæld.
Ingen skurke – ingen helte
Jeg har lige set et drama udspille sig foran mine øjne – et drama, som de to nok har opført hundredvis af gange i forskellige varianter derhjemme.
Når parterapien så går i gang, præsenterer jeg dem for dette grundlag for det videre arbejde:
- Der er ingen skurke og ingen helte i det velkendte drama mellem den, der presser på for at snakke følelser og den, der lukker i. Hver især har 50 procent andel i, at samtalerne bliver fastlåste.
- Det er sandsynligvis de to elskendes stærke følelser for hinanden, der er brændstof for deres adfærd. De henholdsvis skubber på og skubber væk, fordi de betyder så meget for hinanden.
- Det er nødvendigt at tale om følelser i et parforhold, fordi det i længden er den eneste effektive vej til at hindre ophobning af frustrationer og til at reparere episoder med sårede og vrede følelser.
- Det er naturligt og 100 procent OK, at to, der elsker hinanden, har forskellige måder at bearbejde og udtrykke følelser på.
Og ja, her har vi igen fat på én af de utallige fascinerende forskelle mellem mænd og kvinder.
Lad mig med det samme slå fast, at beskrivelserne i denne klumme er generaliserende. I parterapi har jeg mødt mange mænd, som er følelsesmæssigt udtryksfulde, og som forgæves prøver at få deres partner til at lukke op på følelseskanalen. Så det er ikke sort/hvidt, men nyere hjerneforskning giver os et godt indblik i, hvorfor rollerne som regel er sådan fordelt, at det er kvinden, der presser på, mens manden lukker i.
Den indsigt bruger vi aktivt i parterapien til at skabe en fælles følelsesmæssig hjemmebane for både ham og hende. Og det handler rigtig meget om et lavt tempo og om ikke at afbryde hinanden.
Langsomt er hurtigt
Lad os se på de to køns måde at bearbejde og udtrykke følelser på, sådan som hjernescanninger og andre videnskabelige forsøg har afdækket det:
- Kvinder er tilbøjelige til at bearbejde følelser på ydersiden: De finder ud af, hvad de præcis føler gennem at tale om det, gennem ansigtsudtryk, kropssprog og måske tårer. Følelserne bliver fundet frem, finpudset og bearbejdet gennem at udtrykke både ”mellemregningerne” og ”facit” med ord.
- Mænd er tilbøjelige til at bearbejde følelser på indersiden: Når de ikke er helt klar over, hvad de præcis føler, prøver de at finde ud af det i en lukket proces inde i hovedet. Mellemregningerne bliver ikke udtrykt med ord. Først når manden er nået frem til et facit, åbner han munden og sætter ord på følelsen.
Derfor går de to ofte fejl af hinanden. Mens mandens indre følelsesmæssige regnemaskine kører, udtrykker han ikke noget med hverken ord eller kropssprog. Det gør kvinden lidt urolig og nysgerrig, fordi hun tolker hans tavshed som mangel på engagement. Så hun spørger måske ”Hvad tænker du på?” Nu føler manden sig afbrudt i sit indre regnearbejde og reagerer med irritation.
Bange mænd
Mange mænd er alt for hurtige til at lukke af i stedet for at tage ansvar for deres egne behov og fx sige: ”Jeg ved det ikke endnu, giv mig lige fem minutter.” Så enkelt kan det faktisk tit gøres. Mænd er generelt alt for bange – unødigt bange – for deres partners følelsesudtryk. Hendes tydelige følelsesudtryk – inkl. mellemregningerne – virker skræmmende, fordi han ikke ved, at hun mest af alt har brug for at mærke, at han er der sammen med hende og gerne vil lytte. Så kan hun sagtens bagefter give ham fem minutter eller fem timer til at finde frem til facit. Hvis han vel at mærke har fået fortalt hende, at det er det, han har brug for.
Desuden har mange mænd hos deres fædre og mandlige venner manglet positive forbilleder for at indgå i – og tage medansvar for – en ligeværdig samtale om følelser.
Hurtige kvinder
Mange kvinder er for hurtige til at overvælde deres mænd med mange flere ord ad gangen, end han kan kapere. Og det bliver selvforstærkende. For når hun ser ham lukke af (fx fordi han ikke er færdig med sin indre proces), prøver hun at få hul igennem til hans opmærksomhed med endnu flere ord og måske i en skarpere tone.
På den måde skaber de to ubevidst en ond spiral mellem sig, selv om de egentlig elsker hinanden og vil hinanden det bedste.
Når begge parter derimod føler sig trygge og oplever god tid og hjælp til at bearbejde følelserne og udtrykke dem præcist, så kommer dybden i samtalen. Så kan de ofte fortælle hinanden om følelser, som måske i mange år har længtes efter at blive udtrykt, hørt og forstået.
Redskaber til
et bedre parforhold
På www.nilslind.dk/redskaber kan I finde inspiration til:
- Mere nærhed i parforholdet
- Metoder til at snakke konstruktivt sammen om frustrationer og uenigheder
Udadtil er han cool, men
indeni er han en trykkoger
En mand kan godt se upåvirket og rolig ud under et ægteskabeligt opgør, samtidig med at hele hans krop og psyke er i alarmberedskab. I videnskabelige forsøg har man målt voldsomme stigninger i mænds puls, blodtryk, svedafsondring og stresshormoner under pressede konfliktsituationer med ægtefællen.
Fænomenet, som kaldes DPA (diffuse physiological arousal), opstår hos begge køn, men kraftigst hos mænd, der ”sluger” de negative følelser. For mænd tager det længere for kroppen at få blodtryk m.m. ned på normalt niveau, end for kvinder.
Nyere forskning tyder på, at når mænd oftere end kvinder går fra en konflikt (forlader rummet), tjener det to ubevidste formål:
- At beskytte kroppen mod de skadelige virkninger på kroppen af længerevarende DPA.
- At undgå yderligere verbal eller fysisk optrapning af konflikten.
Læs mere om dette på www.nilslind.dk/nyheder-og-artikler/helbred/
