Hvis den ene part i et forhold igen og igen afviser at snakke gamle konflikter færdig, vokser kulden og afstanden mellem parterne. I denne klumme reflekterer parterapeut Nils Lind over endnu en lille forskel mellem kønnene.
Af: Nils Lind, parterapeut, Kolding
www.nilslind.dk
Han: ”Hvorfor tager du de gamle ting op igen og igen. Jeg er for længst videre – det er ude af mit hoved.”
Hun: ”Vi får aldrig snakket tingene færdig. Du glemmer åbenbart alt det vigtige, vi snakker om. Du kan ikke blive ved med at sno dig uden om.”
Omtrent sådan kan det lyde i parterapien, når parret skal fortælle, hvor de sidder fast. De er simpelt hen uenige om, hvad der er vigtigt at snakke om – og hvor meget.
Denne klumme handler om én af de klassiske interessemodsætninger i længerevarende parforhold: I det ene ringhjørne: ”Glem det og kom videre til noget positivt.” I det andet ringhjørne: ”Snak det negative færdig med mig nu, så vi sammen kan komme videre.”
Men lad os nu droppe det med ringhjørner og boksekampe. For hvis man graver dybere og ser på forskning i bl.a. hukommelse, bliver det tydeligt, at der som regel ikke er ond vilje på spil, men derimod små, afgørende forskelle i mænds og kvinders perspektiv og hukommelsesfunktion.
Nu skal man (jeg) passe på med at generalisere om forskelle kønnene imellem. For alt, hvad der handler om menneskelig psykologi og relationer, er vidunderligt indviklet og nuanceret. Og i nogle tilfælde er det manden i et forhold, der insisterer på reparerende samtaler. Tillad mig alligevel at male med overdrivelsens og klichéernes brede pensel og tegne et grundrids. Måske ligner det noget, I kender.
Hukommelsen er ikke en harddisk
Kvinder husker generelt lidt bedre end mænd, når det handler om begivenheder, ansigter, ord, sætninger og hvor ting befinder sig. Det fremgår bl.a. af et omfattende metastudie ledet af Agneta Herlitz fra afdelingen for neurovidenskab på Karolinska Instituttet i Sverige. Et metastudie er en slags koncentrat af et stort antal enkeltstudier og forskningsprojekter.
Til gengæld er det velunderbygget, at mænd har lidt nemmere end kvinder ved at huske abstrakte forhold, rumlige ting, fx ved hjælp af stedsans, og løsrevne bidder af information (fx svar på quizspørgsmål).
Kvinder har lettere adgang til at huske følelsesmæssige forhold, fx hvad de mærkede indeni under en romantisk middag – eller for den sags skyld under et skænderi med partneren.
Men menneskets hukommelse virker ikke som en harddisk, der præcist kan lagre og gengive hændelser én til én. Fx kan fire forskellige vidner til et overfald eller en trafikulykke ”huske” afgørende forhold på fire vidt forskellige måder. To af dem husker ingen faktuelle detaljer. Den ene blev bange, den anden chokeret. De to andre fortæller modstridende detaljer om fx gerningspersonens påklædning eller de forulykkede bilers farver og fart.
Sådan er det også med ægteskabelige ”trafiksammenstød.” Det er tit vidt forskelligt, hvad vi har oplevet, hvad vi husker, og om vi overhovedet husker.
”Kom nu videre!”
Et eksempel: Anette og Peter (tilfældige navne) havde i forgårs en træls snak om, hvor tit de besøger hinandens familier. Inden de skal sove, fortæller Anette, at hun blev vildt såret over de ting, Peter sagde i forgårs om hendes mor: At hun er dominerende, og at Anette ligner hende på det område. Hun nævner ikke, at hun selv i et modangreb fik kaldt Peters far en træmand, og at æblet vist ikke faldt langt fra stammen!
Peter husker knap episoden og kan ikke huske de ord, der blev sagt. Så er det, han udbryder:
”Hvorfor hænger du dig i det? Det var jo ikke det, jeg mente. Jeg er for længst videre.”
Overfladisk set kan det se ud, som om Peter er storsindet og konstruktiv, mens Anette bærer nag og vil strides.
Hvad skal der til for at slippe?
Men jeg tror, det fungerer på denne måde: Et sted i Peter husker, hvor såret han blev af Anettes ord, men det sted er lige nu uden for hans umiddelbare hukommelses rækkevidde.
Anettes umiddelbare hukommelse har derimod direkte adgang hendes sårede følelser, og nu kommer der en tredje faktor ind i spillet, den såkaldte Zeigarnik-effekt, opkaldt efter en russisk psykiater og psykolog, Bluma Wulfovna Zeigarnik, som forskede i den menneskelige hukommelse. Hun kortlagde bl.a., at når noget i vores umiddelbare, aktive hukommelse er uafsluttet, bliver det hængende som en burre, der ikke er til at slippe af med. Først når emnet er ”færdigbehandlet,” kan vi glemme det, slippe det og ”komme videre.”
Jeg har ikke noget videnskabeligt belæg for det, men jeg er sikker på, at denne effekt spiller en rolle for, at kvinder generelt har svært ved at slippe emner, hvor de længes efter en følelsesmæssig forsoning med deres partnere.
Faktisk vil jeg påstå, at Anettes ”elefanthukommelse” også er gavnlig for Peter i eksemplet ovenfor. På to måder: For det første: Når Anette tager en uafsluttet konflikt op (næste gang gerne på en konstruktiv, ikke bebrejdende måde, tak!), får han samtidig serveret en anledning til at forløse og få mødt den sårethed, han selv bar rundt på, men som ikke var en del af hans umiddelbart tilgængelige hukommelse. For det andet: Efter den gode snak kan begge smide deres ”burrer” væk og igen lade kærligheden til hinanden flyde frit.
Skab gode parsamtaler
Det har enorm betydning, for jo flere u-afsluttede negative episoder, jo mere fjerner parterne sig følelsesmæssigt og fysisk fra hinanden.
Men, men, men. Som jeg har skrevet om i tidligere klummer her i Kolding Ugeavis, så bliver der kun forsoning og reparation, når begge parter oplever samtalen som tryg og ligeværdig. Download konkrete værktøjer til gode parsamtaler på på denne side, hvor I også kan teste jer selv med en interessant video om, hvor forskelligt vi kan opleve den samme hændelse.
Her er links til centrale værktøjer på mn hjemmeside:
- Den gode parsamtale skal opbygges som et hus: https://nilslind.dk/nyheder-og-artikler/fundament/
- Når I stopper med at pudse jeres glorier, starter I en god snak om par-konflikter: https://nilslind.dk/nyheder-og-artikler/gloriepudser/
- Smugler I påstande om hinanden ind i jeres diskussioner? https://nilslind.dk/nyheder-og-artikler/smugler/
- Lider parforholdet af afbrudt samtale? https://nilslind.dk/nyheder-og-artikler/afbryd-ikke/
- Snak om jeres uenigheder på en god måde – et konkret værktøj lige til at downloade og bruge: https://nilslind.dk/nyheder-og-artikler/lyt/
- Sådan kan fælles gåture løsne op for konflikter i parforholdet: https://nilslind.dk/nyheder-og-artikler/vandring/
- Prøv en uge uden negativitet: https://nilslind.dk/nyheder-og-artikler/nul_negativitet/
- Undgå ødelæggende mønstre i måden, I kommunikerer: https://nilslind.dk/nyheder-og-artikler/undgaa-destruktive-dans-jeres-parforhold/
- Børnene har brug for, at I er gode forbilleder: https://nilslind.dk/nyheder-og-artikler/vis-boernene-hvordan-man-skaendes-paa-en-god-maade/
- Her noget om at snakke på samme kanal og ikke gå i forklarings- eller løsnings-mode for tidligt: https://nilslind.dk/nyheder-og-artikler/kanaler/
- https://nilslind.dk/nyheder-og-artikler/15-minutter-loefter-jeres-parforhold/
Tre eksempler på lukket
og åben kommunikation
| Undgå at sige … | Prøv i stedet … |
| Nu skal jeg fortælle dig, hvad du sagde … | Vil du høre, hvordan jeg husker det, du sagde? |
| Du hænger dig altid i småting; jeg er for længst videre … | Jeg kan høre, at det gjorde mere indtryk på dig, end på mig. |
| Du husker aldrig noget fra vores diskussioner … det er vel nok bekvemt for dig … | Vi husker det på hver vores måde. Nu fortæller jeg, hvad jeg oplevede. Så kan det være, der dukker noget op hos dig. |
Test jeres opmærksomhed med disse videoer
| I video 1: Tæl, hvor mange gange holdet i hvide T-shirts afleverer bolden til hinanden. |
|
| Her er svaret: | Video 1 Svar |
| Men hvad lagde du ellers mærke til? | Video 2 |
Videoen, som hedder The Monkey Business Illusion, findes desværre ikke med danske undertekster.
Den er skabt af psykologiprofessor Daniel Simons fra Universitetet i Illinois, USA. Han har forsket i det, han kalder selektiv bevidsthed. Det handler om, at både vores bevidsthed og underbevidsthed hele tiden frasorterer noget af det, vi ser og hører, så vi nogle gange helt “overser” ting, som for andre er åbenlyse. For vi er udstyret med hver sit personlige filter, som medfører, at vi ofte lægger vægt på og husker helt forskellige ting, selv i situationer hvor vi har modtaget de sammem sansseintryk.
I kender sikkert masser af egne eksempler. En klassiker: Et par har været til fest sammen, og når de snakker om den dagfen efter, er det. som om de har været til to forskellige fester. De har lagt mærke til hver deres ting, fordi sanseindtrykkene har været omkring to forskelliige filtre.
I stedet for at gøre det til et problem eller en kilde til konflikt, så fejr, at I til sammen har lagt mærke til forskellige aspekter, så I har noget at berige hinanden med!
Her er to andre videoer af og med Daniel Simons, desværre også uden danske undertekster:
Video med fodgænger, der ikke bemærker, at personen, han taler med, udskiftes
TED-video med psykologiprofessor Daniel Simons.
