Børn lærer – eller lider – når forældrene strides
Professor Gordon Harold fra University of Essex bekræfter i en ny analyse, at når forældrene skal afklare deres uundgåelige uenigheder, så er det vildt vigtigt for børnenes fremtidige trivsel, hvordan far og mor håndterer deres parforholds konflikter.
Meget forenklet sagt: Forældre kan være enten positive eller nedbrydende forbilleder, og børnene tager med ind i voksenlivet, hvad de ser deres forældre gøre.
Det bekræfter i høj grad, hvad jeg ser og hører fra par, der søger hjælp i parterapi i min praksis. Mange har oplevet deres egne forældre løse uenigheder og konflikter på u-konstruktiv, bitter måde – nogle gange med psykisk eller psykisk vold – eller med tavshed og kulde.
Men først lidt om de to måder at skændes og strides med ord, også når børnene hører med på sidelinjen. Lidt skarpt sat op:
Opgør, der ender godt
De voksne kan være positive forbilleder, når de
Går efter bolden – og ikke angriber hinanden personligt. Snakken kan sagtens være intens og skarp, men ikke ondskabsfuld. Begge parter får mulighed for at lufte deres frustrationer. De lader hinanden tale ud og giver hinanden mulighed for at svare. Og selv om bølgerne går højt, så finder de to på et tidspunkt hinanden igen og finder en fælles løsning. Hvis børnene har overværet opgøret, forklarer forældrene bagefter på et passende niveau, hvad uenigheden gik ud på – og at de nu er ”blevet gode venner igen.” Alle børn kan relatere til dette fra deres egne liv med kammerater, venner og veninder. Også her er der ind imellem strid, opgør, sårede følelser og forsoning.
Når børnene bliver voksne og selv får kærester, har de fået med hjemmefra, at det er helt ok og naturligt at være uenige, og at tingene kan løses igen, tit på en måde, så man står stærkere sammen bagefter.
Opgør, der ender skidt
De voksne kan forenklet sagt være negative forbilleder på to måder:
1. Når de angriber hinanden personligt, siger nedsættende ting om hinanden, hæver stemmen kraftigt, afbryder hinanden konstant og slynger påstande ud om hinanden, fx ”Du er jo totalt ligeglad med mig og børnene!” De bringer hinanden op i det røde felt, og skænderiet bliver værre og værre, indtil én af parterne går. Når de mødes igen, er der enten enten et nyt tordenvejr på vej, eller en koldfront, der kan vare timer, dage eller uger.
Ifølge den britiske professors studie kan børn helt ned til seks måneders alderen få øget hjerterytme og negativ hormonrespons, når de oplever deres forældre skændes.
2. Når de undgår at snakke sammen om det, der er svært eller konfliktfyldt i forholdet. Lader frustrationerne hobe sig op indvendigt. Når samtalen udebliver, kommer der heller ikke nogen løsning og forsoning, som kan genstarte den varme kontakt. Uden løsning fortsætter frustrationerne, og de vokser. Begge parter bliver tilbageholdende med alt det gode, der skal nære parforholdet som fx berøringer, små tjenester, overraskelser, komplimenter, gode snakke og skøn sex. Børnene oplever, at far og mor behandler hinanden korrekt, men med en afstand – og uden varme. Den ene eller begge forældre kan omdirigere kærlighed fra partneren til børnene. Og selv om det kan være behageligt for børnene, lider de alligevel i det stille under at se deres forældre være så fjerne. De går glip af dette forbillede: To voksne, der elsker hinanden, og som viser hinanden kærlighed.
Børn påtager sig skyld
I min erfaring er det fælles for punkt 1 og 2, at selv om forældrene måske prøver at skåne børnene, så indånder de små jo den atmosfære, som forældrene skaber i hjemmet. Allerede fra 2-års alderen er børn ivrige iagttagere af deres forældres indbyrdes samspil. Børn fornemmer meget mere, end de fleste forældre bryder sig om at tænke på. Og børnene tolker – laver deres egne historier. Nogle skyder skylden for forældrenes indbyrdes mistrivsel på sig selv. De begynder måske at tilpasse sig på en usund måde for at undgå tordenvejr og koldfronter. Når de selv bliver voksne og får kærester, har de en erfaring indeni om, at det er en dårlig idé at snakke med kæresten om uenigheder. For det ender jo galt: Enten torden eller koldfront.
Man kan sige, at dårlige parforhold er arvelige – men kun indtil man tager en beslutning om at bryde den onde cirkel og lære gode måder at håndtere konflikter i parforholdet på. Det åbner til gengæld op for et væld af samhørighed, varme og kærlighed.
Det er ikke så meget skilsmissen, det er måden …
Næsten halvdelen af alle danske ægteskaber ender i skilsmisse. Professor Gordon fremhæver i sin analyse, at børnene som udgangspunkt påvirkes negativt, når familien brydes op. Men at den helt afgørende faktor for deres trivsel fremover og i voksenlivet er, hvordan forældrene snakker sammen om alle deres uenigheder både før, under og efter bruddet.
Når to går fra hinanden, er der eksplosive og dybe følelser af sårethed, svigt og sorg på spil. Helt naturligt. Og mens forældrene er dybt optagne af deres egen smerte og hele processen i skilsmissen, kan de have svært ved at sætte sig ud over egen hævntørst, sårethed og følelser af uretfærdighed. De forsømmer at holde sig selv og hinanden fast i rollerne som forældre, som et par, der har valgt at sætte børn i verden, og som har et ansvar for at fortætte med at samarbejde om et fælles forældreskab.
Hvis forældrene vedvarende svigter den opgave og modarbejder, bekriger eller blot afbryder enhver kontakt, er børnene i sandhed de største tabere. Det er ikke så meget skilsmissen, men måden, forældrene håndterer den på, der potentielt kan kaste slagskygger ind over børnenes voksenliv. Mange studier viser, at børn, der har oplevet forældrene gennemgå en giftig skilsmisse, med beskidte magtkampe om børn og økonomi og bagefter kold, minimal eller ligefrem saboterende adfærd om forældresamarbejdet, har øget risiko for i voksenlivet at udvikle depression, angst, psykoser og selvskadende adfærd.
Konflikter og dybe uenigheder er uundgåelige i løbet af et parforhold. Og ganske særligt, selvfølgelig, i en skilsmissesituation. Så der er enormt meget at vinde for alle parter ved at lære god konflikthåndtering.
Læs mere nedenfor – bl.a. om redskaber til den gode parsnak.
Få mere at vide:
BBC-omtale af analysen
Det metastudie, jeg har omtalt, er et sammendrag lavet til BBC af Professor i psykologi Gordon Harold. Han er leder af Rudd Center for Adoptionsforskning og -praksis ved University of Sussex.
Her et link til BBC-sammendraget. Og her et link til en længere, videnskabelig artikel i The Journal of Child Psychology and Psychiatry.
Få værktøjer til at håndtere konflikter i parforholdet på en positiv måde: Her er et par artikler, jeg har skrevet om emnet:
Gør dit parforhold ondt? Måske har det vokseværk …
Gode færdselsregler for par-snakken.
