En samtale, som handler 100 procent om dig
Psykoterapi handler om – guidet af psykoterapeuten – at genvinde overblikket og kompasretningen i sit eget liv. Anledningen kan være:
- En her-og-nu krise udløst af fx skilsmisse, dødsfald, eller noget jobmæssigt, fx stress.
- Problemer i relationer, fx parforhold, familiestridigheder eller brudte venskaber.
- Et længe næret ønske om forandring i tilværelsen og leve mere i overensstemmelse med indre værdier.
- Gamle spøgelser fra ens fortid, som bliver ved med at dukke op.
På denne side kan du læe mere om individuel psykoterapi og om arbejdsmetoder, som gør det lettere at overføre det, vi snakker om i terapien, til konkret virkeligehed i din hverdag. Vi arbejder meget konkret med gennemprøvede værktøjer og følger hele tiden op. Så terapien ikke kun bliver snak, men også fører til virkelig forandring.
Valget af psykoterapeut er vigtigt. Tag en god beslutning og book en uforpligtende forsamtale.
Den 15. april 2024 går jeg på pension. Jeg fortsætter og færdiggør igangværende terapiforløb efter 15/4 via videoforbindelse eller hjemmebesøg. Men fra 1. marts påbegynder jeg ikke nye terapiforløb. Jeg henviser dog gerne til dygtige kolleger og samarbejdspartnere:
Parterapi og individuel terapi:
- Kolding: Psykoterapeut, parterapeut og familieterapeut Jeppe Løgstrup: https://www.familieterapi-kolding.dk/
- Vejle: Psykoterapeut, parterapeut og familieterapeut Signe Rønnebro: https://signeronnebro.dk/
Sexolog:
- Ditte Winkel, certificeret sexolog og parterapeut, Taulov: https://dittewinkel.dk/sexologi/
Work-Life coaching:
- Work-Life coach Vibeke Krarup-Jensen: https://krarupjensen.dk/
Personlig udvikling i individuel terapi
Grunde til at vælge psykoterapi:
- En krise på grund af et tab, fx et brudt parforhold/venskab, et dødsfald, arbejdsløshed, stress eller alvorlig sygdom.
- At ens tilværelse langsomt “sander til,” så det går ud over humøret, overskuddet og overblikket. Man har længe med et ønske om forandring, og nu skal det være.
- At der er ting fra fortiden. der bliver ved med at spøge i kulissen. Ting fra opvæksten, fx mobning, vold, overgreb, misbrug eller eller svigt. Hvordan kan man frigøre sig fra en gammel følelsesmæssig fodlænke.
- Jalousi, voldsom vrede eller andre stærke følelser, som bliver en belastning for parforholdet.
- De negative tanker har fået overtaget, og selvværdet er i bund. Et eksempel: “Andre har et positivt billede af mig, men det er bare fordi de ikke kender mig helt. Hvis de gjorde det, ville jeg blive alene. Har jeg fået en depression?”
- Socialt samvær er svært, og jeg isolerer mig tit. Et eksempel: “Når jeg er sammen med mange andre, fx i sociale sammenhænge, har jeg svært ved at begå mig. Jeg føler mig kunstig og kan ikke finde ud af at smalltalke. Hvis jeg kan, holder jeg mig hjemme i trygge rammer.
- Angst: Et eksempel: Jeg kan blive helt forskrækket over mine egne reaktioner nogle gange. Fx når jeg er et sted med mange mennesker. Før var det ikke noget problem, men nu kan jeg få angstanfald, så jeg skal tvinge mig selv til ikke at styrte ud ad døren.
- Stress: “Nogle gange er mit hoved ved at smelte, og jeg får lyst til bare at råbe: “Lad mig være,” når nogen beder mig om noget. Jeg bider tænderne sammen og siger pænt “ja, selvfølgelig,” men når jeg kommer hjem, føler jeg mig som en vredet karklud.”
- Svært ved at sige nej og sætte grænser. Rigtig mange mennesker kæmper med dette, og hvis man har vænnet sig selv til, at andres behov kommer foran ens egne, begynder omverdenen at tage en for givet. Det går ud over både en selv og de nærmeste.
Fire nøgler
Når man skal låse sig fri af gamle handlingsmønstre og fx turde sige nej og stå op for sig selv, er der fire nødvendige nøgler:
- Kortlægge det, som giver dig følelser af glæde, mening, kontakt og kærlighed.
- Få øje på de automatiske negative tanker, bekymringer og indre begrænsninger, der spærrer for, at du ser dig selv, din omverden og dine handlemuligheder klart.
- Sætte ord på – og arbejde med – de følelser, som de negative tanker udløser.
- Skille tingene ad: Hvad er bare tanker, som hører min fortid til, og hvad er relevant at bruge som rettesnor lige nu og i fremtiden.
I individuel terapi arbejder du med følelser, men allermest med dine tanker
90 procent af de tusindvis af tanker, der farer igennem dit hoved hver dag, lægger du overhovedet ikke mærke til. Fordi du tænker dem så tit, at du er lige så opmærksom på dem som på undersiden af dine fodsåler fx.
Det kan være et problem, for mange af de vane-tanker, vi har, er ældgamle og stemmer slet ikke med den virkelighed, vi befinder os i.
Et eksempel: En mand er til familiefest sammen med sin kone. Han hader familiefester, for han føler sig kunstig og ved ikke, hvordan han skal indgå naturligt i det sociale. Jeg dur ikke til at small-talke. Jeg er kedelig for andre at være sammen med. De har kun inviteret mig af pligt. Alle de andre morer sig og har let ved at snakke. Hvis jeg går hen og snakker med dem derovre, som jeg kender lidt, vil de hurtigt opdage, at jeg ikke har noget at byde på. Det bliver pinligt. De vil nok snakke om mig med værten. Min kone synes også, jeg er pinlig at have med i byen. Hun bliver nok træt af mig. Måske overvejer hun at blive skilt fra mig. Hvem er det, hun står og snakker så livligt med? Han er sikkert meget mere spændende end mig. Måske finder de sammen. Men jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre uden hende. Nu går jeg over og skælder hende ud.
Læg mærke til, hvordan mandens tanker spinner ud af kontrol. En tanke om, at han ikke dårligere til at small-talke end alle de andre, fører til en katastrofetanke o, at han bliver kasseret af konen til fordel for en anden mand.
Problemet er, at de mange negative følelser, som manden tænker, udløser en strøm af negative følelser: Skam, mindreværd, frygt, jalousi og til sidst vrede. Og det er følelserne, der afgør, hvordan vi handler. I dette tilfælde bryder han brutalt ind i en snak, hans kone har gang i, og han skælder hende ud på en ydmygende måde.
I psykoterapi kortlæger vi stille og roligt de tanker, som vi normalt ikke lægger mærke til, men som har enorm magt over vores humør og handlinger. Og vi bruger tankerne som nøgle. Hvordan mon andre oplever situationen? Er det rigtigt, at du ikke har noget at byde på. Er det mon sandt, at værten – og din kone – synes, du er pinlig? Mon andre også har det svært med small-talk, men at de bare skjuler det så godt de kan?
Kort sagt: Vi undersøger, om der er andre versioner af virkeligheden, end den, din hjerne er vant til at præsentere for dig? Virkeligheden er næsten altid mere nuanceret og håndtérbar, end de negative tanker vil have os til at tro.
Det kan du finde ud af ved på denne måde: Først opstiller vi alternative tanker. Fx: “De fleste synes, det er svært at mingle ved en fest. Nu prøver jeg at snakke med dem derovre. Jeg har egentlig mange gange oplevet, at det kommer der en god snak ud af. Og det værste, der kan ske, er vel, at vi ikke kan finde noget at snakke om. Så bryder jeg bare op fra gruppen og går hen og giver min kone et kys. Så blir hun glad for, at jeg ser ud til at trives ved at være med til festen. Hun præsenterer mig nok for ham, hun snakker med. Måske kan vi tre få en god snak – også senere i aften.”
Dernæst designer du et “adfærdseksperiment,” fx at prøve at small-talke lidt med fremmede ved næste fest og selv bryde op fra gruppen og gå hen og kysse din kone.
Sådan et adfærdseksperiment giver tit en ny, positiv erfaring, som giver lyst til at bryde med flere af de gamle, negative tanker. Og så videre.
Det hedder kognitiv adfærdsterapi og er en yderst effektiv måde at ændre negative mønstre på og få det bedre med sig selv.
Nederst har jeg lavet en beskrivelse af den kognitive model og indrammet det lag, hvor vi kan gå ind og arbejde. Vi er ikke herre over vores opvækst, grundopfattelser, leveregler eller følelser. Men tankerne kan vi arbejde med, og det kommer der som regel noget godt ud af 🙂
Klik på billedet for at se illustrationen som pdf.
Sætninger fra
første samtale
Om at håndtere stress
”Jeg føler mig presset fra alle sider: Familien, kæresten, jobbet. Og jeg synes ikke, jeg gør det godt nogen af stederne.”
”Jeg føler mig stresset. På jobbet, ja, men derhjemme bliver jeg kortluntet, og så er stressen også flyttet med ind i familien. Jeg har så dårlig samvittighed. Men alle ser mig som tjekket og med styr på det hele.”
”Jeg vil gerne gøre alle tilpas. Jeg påtager mig for meget og kan ikke sige nej. Dem, der går mest ud over, er de nærmeste – kæresten og børnene.”
”Når jeg er oppe at køre, bliver jeg kontrollerende. Så skal alting bare køre efter min snor – og den er stram.”
Om at føle sig god nok
”Jeg har perioder, hvor jeg er trist, ked af det og tænker utroligt dårlige tanker om mig selv. Så isolerer mig og trækker mig fra dem, der er vigtige for mig … og så bliver det bare værre, for så føler jeg, at jeg fortjener at være ensom – at jeg ikke er bedre værd.”
For andre virker jeg som en, der har styr på det hele. Men indeni er jeg bare så usikker. Det tør jeg bare ikke fortælle til nogen.
Om at være i parforhold og andre relationer
Jeg har nemt ved at blive forelsket og blive helt opslugt af at være sammen med min kæreste. Men når det begynder at blive seriøst, begynder jeg ganske langsomt at gøre og sige ting, som saboterer og underminerer parforholdet. Jeg har haft flere partnere, som jeg er gået fra, selv om vi faktisk slet ikke kunne undvære hinanden.”
”Jeg har svært ved at finde en kæreste. Jeg er så bange for at blive afvist, at jeg ikke tør vove pelsen og vise jeg er interesseret. Og jeg tør slet ikke sige det!”
Jeg er vokset op i et hjem med alkoholmisbrug. Det har på den ene side gjort mig stærk, så jeg kan klare næsten hvad som helst. Med én undtagelse: Kærlighed. Når jeg elsker en anden og tillader mig selv at blive elsket, trækker jeg mig eller saboterer forholdet.”
I kæresteforhold og andre tætte relationer kommer jeg til at lyve eller skjule ting, selv om det strengt taget ikke er nødvendigt. Lige når jeg lyver eller fortier, føler jeg mig usårlig, men jeg ved godt, at tingene bare bliver meget værre, når sandheden kommer frem.