Skal I gå fra hinanden? Har I børn?
Lær at løse konflikter på en god måde – for børnenes skyld
Af: Nils Lind
”Hvis vi bliver skilt, løser vi selvfølgelig tingene i fællesskab som voksne mennesker …!”
Statistikkerne viser bare noget andet. I en undersøgelse for Børns Vilkår udført af Epinion springer disse tal i øjnene for mig:
Af de interviewede skilsmissebørn svarer:
- 26 procent, at deres forældre ikke taler sammen
- 17 procent, at forældrene bagtaler hinanden
- 12 procent, at forældrene tit skændes.
- 45 procent, at deres forældre snakker godt sammen.
Af de interviewede skilte forældre svarer:
- 46 procent, at samarbejdet med ekspartneren er konfliktfyldt i én eller anden grad
- 11 procent, at samarbejdet i høj grad er præget af konflikter.
Det kan lade sig gøre …
Her er tre iagttagelser fra min praksis som psykoterapeut og parterapeut:
- I individuel terapi bliver jeg ikke sjældent opsøgt af en mand eller kvinde, som har svært ved at håndtere det følelsesmæssige kaos og de mange konflikter, der er opstået i kølvandet på skilsmissen.
- Jeg ser også, at par, som egentlig har haft en ok måde at snakke sammen på, mens de var sammen, søger hjælp, fordi de er blevet uforsonlige, bitre, hadske, hævngerrige og tror det værste om hinanden efter skilsmissen.
- Og nogle gange bliver jeg så glad, når et par, der uigenkaldeligt har besluttet sig for at blive skilt, bruger parterapien som metode til – ikke at reparere forholdet og finde sammen igen – men til at kunne blive ved med at snakke sammen på en god og konstruktiv måde – også om de følelsesmæssigt svære ting og om de uundgåelige konflikter.
Sådan en ”afsked-på-en-god-måde” terapi bygger på deres gensidige respekt for de år og alt det, de har haft sammen, og som de nu skal tage afsked med. Sådan at man både
- får sagt ordentligt farvel til alt det gode, så man kan tage det med sig fremad i livet og
- får taget afsked med det svære og smertefulde i parforholdet, så man kan lægge det bag sig uden bitterhed.
”Afsked-på-en-god-måde” terapi indeholder også nogle helt konkrete værktøjer til at
- vedligeholde det gode samarbejde om at være forældre og om den form for relation, man evt. vælger at have med hinanden fremover, fx venskab, kammeratskab.
- tage de svære dialoger selv, når terapien er slut, fx om konflikter, jalousi, sårede følelser, knas i samarbejdet om børnene.
Ofte er det ganske få samtaler, der skal til for at grundlægge det gode samarbejde i forbindelse med et brud. Nogle gange kan den ene eller begge parter have glæde af en individuel terapisamtale som supplement.
Hvis man er gået skævt af hinanden i længere tid efter skilsmissen, kræver det typisk flere samtaler i terapien for at finde ud af det sammen.
Hvorfor er det vigtigt?
Det er bare vildt vigtigt at lægge det fundament af god samarbejdsånd og redskaber til konfliktløsning, allerhelst fra begyndelsen. Hvis konflikter bliver fastlåste, kan bitterheden og stædigheden forgifte atmosfæren mellem forældrene, og den atmosfære indånder børnene også – selv om man tror, at man har held med at skjule det for børnene.
Se bare på disse uddrag fra interviewene i Børns Vilkårs undersøgelse:
“Mine forældre blev skilt for et år siden. Jeg bor lige meget hos dem begge, og jeg ville ønske, at de kunne samarbejde mere og skændes mindre. Jeg ville ønske, at de kunne tale sammen, når jeg skifter hjem og holder fødselsdag”
9-årig pige
“Min mor taler ikke altid pænt om min far, og når jeg er hos ham, taler han grimt om min mor og siger, at hun er psykisk syg. Jeg har prøvet at sige fra, men så siger han, at jeg bare kan flytte hjem til min mor og ikke se ham længere.”
13-årig pige
“Jeg bor hos min far, men nu siger han, at jeg ikke længere er hans søn, hvis jeg tager til min mors bryllup. Han siger, at jeg jo bare kan flytte ud, hvis det er det, jeg vil. Men det er det jo ikke. Jeg vil bare gerne med til brylluppet.”
Dreng (alder ikke oplyst)
Tænk hvis forældrene til disse børn havde lært sig gode måde at løse konflikter på inden eller efter skilsmissen. For al forskning viser, at skilsmissebørn med forældre, der snakker ok sammen om konflikter og samarbejder godt, klarer sig markant bedre senere i livet, end skilsmissebørn med stridende forældre.
Den sidste gruppe:
- er mere udsat for dårlig trivsel, depression, angst, social isolation og selvskadende adfærd
- reagerer oftere med aggression og andre adfærdsproblemer
- klarer sig dårligere i skolen
Terapi er ikke rådgivning
Det er vigtigt at understrege, at når et par vælger at gå i terapi sammen i forbindelse med – eller efter – en skilsmisse, så handler samtalen ikke om selve vilkårene for skilsmissen, fx økonomi, bolig eller samvær med børnene. Det skal de professionelle på de områder tage sig af, fx Statsforvaltning, børnesagkyndig, advokat, revisor, bankrådgiver m.fl. tage sig af.
Men de værktøjer og teknikker, I lærer om dialog og konfliktløsning, kan I i høj grad bruge, når I skal snakke sammen hos andre rådgivere.
Her er de største knaster?
Alt det grundlæggende og basale, som har været en selvfølge indtil nu, revet væk under én, når skilsmissen pludselig bliver rigtig, virkelig konkret virkelighed: Hverdagen sammen med børnene. Økonomien. Boligen. Selve følelsen af en tryg tilværelse.
Derfor er det ikke overraskende, at de tre største konfliktpunkter mellem forældrene efter skilsmisse er:
- Økonomi (53%)
- Opdragelse (35 %) og
- Fordeling af samvær (34%).
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt fraskilte forældre med børn under 18 år foretaget af Epinion for Egmont Fonden og Børns Vilkår.
