Når I stopper med at pudse jeres glorier, starter I en god snak om par-konflikter

Når din partner udtrykker utilfredshed eller kritik, er du måske fristet til at forsvare dig med det samme, fx ”Det var jo ikke sådan ment, du har helt misforstået mig …” Sådan et forsvar virker bare næsten altid modsat hensigten – som benzin på bålet. En lille adfærdsændring fra din side kan derimod gøre en enorm forskel. Det er emnet for denne artikel. 
Af Nils Lind, parterapeut, Kolding
www.nilslind.dk
Forestil dig denne ordveksling i et parforholds dagligdag (rollernes fordeling på mand og kvinde er tilfældig – det kunne lige så godt være omvendt):
Version 1:
Han: ”Det er simpelt hen så irriterende: Du kommer en time senere hjem, end du har sagt, og du har hverken ringet eller sms’et. Jeg bliver da bange for, at der er sket dig noget!”
Hun: ”Jamen der kom pludselig en ekstra opgave på job, og da jeg endelig sad i bilen, havde jeg så travlt med at komme hurtigt hjem til dig og ungerne, at jeg ikke fik ringet. Og der var vildt meget trafik.”
Vil den forklaring berolige ham og slukke hans vrede? Nej. Han vil sandsynligvis opleve, at hun slet ikke har forholdt sig til hans følelser. Ud over frygten for, om der er sket hende noget, tolker han måske, at hun åbenbart prioriterer den ekstra opgave på jobbet højere end at holde en aftale med ham.
Det er også nemt at forstå hendes reaktion: At skynde sig at forklare og retfærdiggøre. Jeg kalder det ”gloriepudsning.” Vi har alle den refleks, og i parforholdet prøver vi at opnå to ting med den: 1) At berolige partneren. 2) At prøve at slippe uden om en ubehagelig snak ved at retfærdiggøre vores handlinger og sætte dem i et mildere lys. Problemet er, at det næsten altid har den modsatte effekt.
Hvad virker så? I eksemplet ovenfor ville en lille adfærdsændring fra hendes side sikkert medføre, at begge parter kom ud af samtalen med en følelse af at være forstået og mødt.
Forestil dig, at samtalen havde dette forløb:
Version 2:
Han: ”Det er simpelt hen så irriterende: Du kommer en time senere hjem, end du har sagt, og du har hverken ringet eller sms’et. Jeg bliver da bange for, at der er sket dig noget!”
Hun: ”For Søren – det kan jeg godt forstå. Det er jeg simpelt hen ked af. Og du har stået med ungerne og maden uden at ane, hvornår jeg kom hjem. Jeg ville også blive gal. Undskyld jeg ikke ringede!”
Gevinst for begge parter
I eksemplet kunne det umiddelbart se ud, som om version 2 for kvinden er rent nederlag og ydmygelse, og at kun manden får positivt udbytte. Men i parterapien har jeg igen og igen oplevet dette: Begge kommer styrkede ud af samtalen. Af disse grunde:
Han oplever, at hans negative følelser med det samme bliver mødt af anerkendelse (”… det kan jeg godt forstå”) og empati (” … jeg ville også blive gal”). Så kan han slippe sin vrede og sin skarpe tone, som han jo ikke længere behøver for at trænge igennem til hende. I version 1 ville han sandsynligvis have skruet op for vreden, fordi han ikke følte sig hørt og taget alvorligt.
Hun får – ved at give plads for sin empati med mandens uro – adgang til at mærke, hvor meget hun faktisk betyder for sin mand!
Version 2 åbner for, at de to møder hinanden på det, jeg kalder for følelseskanalen. I version 1 sker der derimod det, at mens manden fortæller fra følelseskanalen (irriteret, bange), svarer hun på den rationelle kanal (de logiske forklaringer og omstændigheder). De snakker med andre ord forbi hinanden.
Brænder hun så inde med sin historie om den ekstra opgave på jobbet, hastværket med at komme hurtigt hjem og den tætte trafik? Nej. Tværtimod vil den information komme meget mere til sin ret ved at blive serveret som dessert, når de to har snakket færdig på følelseskanalen.
Det hænger sådan sammen:

Når han føler sig mødt og hørt af hende, vil han faktisk være lydhør og vise forståelse for en situation, vi alle kender: At komme i et tidspres, som får os til at handle uhensigtsmæssigt.
Når hun mærker sin betydning for ham, vil hun føle en dybere motivation til en anden gang enten at lade den ekstra opgave på jobbet vente til dagen efter – eller til at sende ham en besked om, at hun kommer senere hjem.

Læs mere om følelseskanalen og den rationelle kanal.
 

Sådan bekæmper I jalousi i parforholdet

Se artiklen som pdf

Af: Nils Kristian Lind ©, parterapeut og psykoterapeut MPF

Jalousi er en naturlig følelse, som skal beskytte os mod at miste den, vi elsker. Men mange mister deres elskede netop på grund af jalousi, der løber løbsk! Hvis jalousiens monster er flyttet ind i jeres parforhold, er her en række gode råd.  

Har du eller din partner følt sig jaloux eller urolig, når den ene af jer skal alene af sted til en julefrokost, i byen med vennerne eller på et kursus?

Som psykoterapeut og parterapeut får jeg mange henvendelser fra:

Par, der er totalt udmattede og måske på randen af skilsmisse på grund af de mange skænderier og følelsesmæssige kuldeperioder, som opstår, når jalousien river i den ene og slider på den anden.
Enkeltpersoner, som ønsker at blive ”kureret” for den belastende jalousi. Nogle kommer af egen drift, mens andre kommer, fordi partneren i desperation kræver det.

For hvis man har ren samvittighed, er det hårdt at leve sammen med en partner, som igen og igen beskylder én for at være på jagt efter andre, lyve eller føre et dobbeltliv. Men jeg skal hilse og sige, at den jaloux partner også lider. Det er vildt smertefuldt at leve med både de mistroiske tanker om at blive svigtet og med skamfølelsen over at være så jaloux og såre sin partner igen og igen. Vedvarende, ubegrundet jalousi er tit kombineret med en lav selvværdsfølelse, som kun bliver endnu værre af skammen og selvbebrejdelserne. Så vokser tankerne om at være en værdiløs belastning for partneren, som sikkert allerede er på udkig efter en bedre kæreste. Kort sagt: Endnu mere brændstof til næste jalousi-anfald.

To ting, der gør det værre
Hvis parret har døjet med jalousi i et stykke tid, begynder nu en ny negativ spiral. Partneren til den jalousiramte vil måske i begyndelsen opfatte jalousien som et bevis for kærlighed og hengivenhed. Men på et tidspunkt bliver det enerverende og sårende at møde mistro igen og igen fra den, man elsker. Nogle beskriver en voksende følelse af at være spærret inde og miste friheden. Der er grundlæggende to måder at reagere på, som gør tingene værre:

Nogle tilpasser sig ved at blive hjemme og droppe flere og flere sociale aktiviteter for at undgå konflikter med den jaloux partner. Resultatet er voksende bitterhed, som uundgåeligt bringer parterne længere og længere væk fra hinanden.
Nogle bliver irriterede og skælder den jaloux partner ud, fx ”Du er syg i hovedet – du skal ikke bestemme, hvem jeg er sammen med!” Man kan også nægte at svare på kontrolspørgsmål som ”Hvor var du henne?” og i stedet svare: ”Det rager ikke dig!” Resultatet er, at den jaloux partner får bestyrket sine tanker om, at den anden prøver at skjule noget fordækt. Så løber både skrækfantasierne og kontroltrangen løbsk.

Igen en ond spiral. Heldigvis er der mere hensigtsmæssige måder at håndtere jalousi i parforholdet på.